Der er igen gået lidt tid, siden jeg har kunnet være sammen med “Theodor”. Han tør stadig ikke komme, når vi ikke kan være helt alene i huset.
I dag skulle mine forældre til et juleagtigt arrangement, så de tog afsted i formiddag. Jeg havde aftalt med Theodor, at han så skulle komme, og det gjorde han også kort efter.
Dagen har ikke indeholdt lige så meget sex, som der plejer at være, når vi er sammen. Det meste af tiden er bare gået med at ligge i sengen sammen og kramme og snakke.
Jeg havde brug for at vide, hvad han gerne vil. Med os. Jeg er blevet forelsket i ham. Det har jeg også fortalt ham. Jeg er også sikker på, at han godt kan lide, at vi er sammen, men jeg ved ikke, hvad han gerne vil.
Jeg ved ikke, om jeg er blevet så meget klogere. Det er helt sikkert, at han ikke springer ud som bøsse lige med det samme. Det er også helt okay. Det behøver han heller ikke gøre, for at vi kan være kærester. Det er jeg jo heller ikke.
Han kunne slet ikke forholde sig til, at vi måske skulle se hinanden som kærester. Det virkede som om, han slet ikke havde overvejet, at det var en mulighed.
Jeg havde tænkt meget over, hvad jeg havde behov for at sige i dag. Måske kom det til at lyde lidt hårdere, end det var meningen. Men jeg er også nødt til at være ærlig over for ham og fortælle, hvad jeg føler, og hvad mine behov er..
Mit eget behov er, at jeg kan være sammen med nogen. Helst hver dag eller næsten hver dag. Det skal være én, jeg kan lide. Elsker. Det skal være én, jeg er fortrolig med. Og det skal være én, jeg kan være intim med og have sex med. Jeg har også brug for at have sex tit.
Og hvis det ikke kan være én fyr, som vil være i sådan et fast forhold, så er det nødt til at være flere fyre, der kan acceptere, at det er et løsere forhold. Og som kan acceptere, at de så ikke er den eneste ene, men at jeg også ser andre fyre.
Vi har jo ikke på noget tidspunkt aftalt noget som helst om at være eksklusive. At det kun skulle være os to sammen. Jeg har aldrig sagt til Theodor, at der kun er ham. Jeg har dog heller aldrig sagt, at jeg også ser andre. Det er den del, jeg er nødt til at være ærlig om, hvis han ikke vil være min eneste. Jeg har ikke lyst til at føle, at jeg holder noget skjult eller lyver for ham.
Hvis han var med på, at vi skulle være kærester, og kunne være sammen som kærester, og vi kunne se hinanden de fleste dage, så ville jeg holde op med at se andre fyre med det samme. Det er han dog ikke klar til. Om han nogensinde bliver det, ved jeg ikke.
Indtil han er klar til det, så kan vi kun være bollevenner.
Det virkede som om, han godt forstod det. Både hvad mine behov var, og hvorfor jeg havde brug for at snakke med ham om det. Jeg ved ikke, om det nu påvirker vores forhold. Om han alligevel føler, at vi havde et eller andet ganske særligt og magisk sammen, som kun vi to delte, og som nu er ødelagt af viden om, at jeg også boller med andre. Jeg håber ikke, det er ødelagt. Jeg er stadig forelsket i ham. Også selvom han ikke er klar til at rykke de trin op i forholdet, som jeg gerne vil.
Nu har jeg i det mindste været ærlig over for ham.
Vi havde et par vilde 69’ere, da vi havde spist, så ærligheden havde ikke taget noget af lysten fra ham i første omgang. Det håber jeg heller ikke, den gør, når han har tænkt lidt mere over, hvad vi har snakket om. Måske ender han endda med at skifte mening om at være kærester. Jeg tvivler, men håber.