Det er kun to uger siden, “Søren” sidst var på besøg. Efter han er flyttet til Fredericia, går der normalt en del tid mellem, vi ses. To-tre måneder. Nogle gange fire. Vi ringer da sammen nu og da. Jeg ringede til ham i sidste uge, da han fyldte tyve. I torsdags var det ham, der ringede. Han ringede for at spørge, om jeg havde planer i weekenden eller havde lyst til, at han kom på besøg.
Jeg havde ingen planer, så han måtte gerne komme. Jeg blev da faktisk ret glad for det. Det havde strejfet mig, om vores frække lege sidste gang måske ville komme imellem os. Om han måske, da han var kommet hjem, syntes, at det var så langt ude, at han ikke ville kunne se på mig mere.
Det lod heldigvis ikke til at være tilfældet. Måske havde han lyst til at gentage det. Bare en lille smule.
Han kom med toget sidst på eftermiddagen. Ligesom sidste gang, så mødtes vi på banegården og købte lidt ind på vej til min lejlighed. Også denne gang havde han rigeligt med at ryge på. Han tændte også den første pind kort efter, vi var kommet inden for.
Jeg var ikke lige så meget til at ryge nu. Mest fordi jeg gerne ville være nogenlunde klar i hovedet, hvis der skulle ske noget igen. Det sagde jeg dog ikke noget om. Jeg sagde bare, at jeg ville vente lidt. Jeg hældte en rom og cola op i stedet for, som jeg sad og nippede lidt til.
Vi bestilte pizza ligesom sidst og indtog den til en film fra samlingen, som vi havde set før, men det gjorde ikke noget. Søren tændte en ny pind midt i filmen. Det var tydeligt, at han var blevet ret skæv, da filmen var forbi.
Jeg havde en mistanke om, at det handlede om mod. Jeg tog ikke fejl.
Jeg havde ikke fået tændt noget lys i stuen, så vi sad i halvmørke, da filmen var forbi. Klokken var kun lige blevet otte, så det var stadig lyst uden for. Men jeg havde lukket persiennerne, og trukket gardinerne foran for, så vi kunne se film i mørke. Der var kun den smule lys, der alligevel sneg sig ind.
Ingen af os sagde noget. Jeg havde en fornemmelse af, at jeg skulle vente på Søren.
Til sidst brød han tavsheden. Lidt famlende i starten, men så kom han i gang. Han fortalte mig igen, at han egentlig ikke var til noget med drenge, men at det havde været ret lækkert sidste gang. Jeg fik sagt, at det syntes jeg også. Efter en lang pause mere fik han også sagt, at han godt kunne tænke sig at prøve igen, hvis jeg også havde lyst.
Det sagde jeg, at jeg havde. Selvom jeg var helt ellevild inden i, så sørgede jeg for ikke at lyde sådan. Jeg ville ikke risikere, at han måske blev bange. Bange for, at jeg troede, at vi var i gang med at få et forhold sammen. Så var jeg sikker på, at han ville bakke helt ud.
Jeg sørgede for at lyde som om, at jeg også godt bare kunne tænke mig lidt uforpligtende frækt sammen igen. Det var jo i hvert fald heller ikke løgn.
“Måske vi også kunne prøve lidt mere.”
Hans spørgsmål var tvetydigt. Helt sikkert med vilje. Det virkede som en “straight” strategi. Så det både kunne betyde at gøre det samme igen, men også kunne betyde, at det skulle være mere frækt. Mere sex.
Jeg spurgte, hvad han da kunne tænke sig. Han svarede som om, han slet ikke havde overvejet det. Det var jeg helt sikker på, at han havde. Han ville bare have mig til at sige det, fordi han ikke selv helt turde. Det ville ødelægge illusionen om at være straight.
Jeg tænkte, at det enten handlede om, at han havde lyst til at få den bagi. Eller havde lyst til at give mig den. Det første, tænker jeg, er det sværeste for en fyr at spørge om, når han ser sig selv som straight. Det ville også være det, jeg helst ville, men jeg var da sådan set helt med på begge dele, hvis det skulle være.
“Vil du gerne have den bagi,” spurgte jeg. Jeg tror ikke, han havde forventet, at jeg kunne spørge om det så afslappet. Lige så afslappet, som hvis jeg havde spurgt om, vi skulle spille computerspil. Spørgsmålet kom i hvert fald bag på ham. Han kiggede væk flere gange, og svarede ikke. Til sidst kom jeg ham til undsætning og sagde, at jeg gerne ville give ham den bagi, hvis han havde lyst.
Han sad længe bare og kiggede skiftevis ned i gulvet og hen på skærmen, hvor der ingen ting var. Til sidst sagde han “okay”.
Jeg instruerede ham i, at han skulle gå ud og skide. Og så skulle han tage et bad, så han også lige blev vasket bagi. Det gjorde han med det samme.
Imens fandt jeg min dildo og noget glidecreme frem og lagde det klar på sengebordet. Jeg fandt også et håndklæde frem. Jeg havde ikke flere kondomer, men tænkte, at det nok heller ikke var så nødvendigt ved Søren. Han havde næppe HIV, og selvom der skulle følge lidt snavs med ud, så føltes det egentlig ikke så ulækkert ved ham. Jeg vred en klud op, så jeg havde noget at tørre os begge af med bagefter.
Han tog sig god tid til begge dele på badeværelset. Jeg tænker, at han, ligesom de fleste andre jeg har mødt, synes, det vil være pinligt ikke at være ordentligt ren. Især bagi.
Da han var færdig med badet, kom han ind i stuen. Jeg havde tændt gulvlampen, så der nu var meget hyggeligere end før. Han var nøgen. Hans pik var større, end når den er slap, men han var ikke egentlig stiv. Det var jeg derimod selv.
Han satte sig i sofaen og tændte en ny pind. Jeg kunne se, at han rystede en lille smule på hænderne. Jeg tror ikke, det var af at fryse. Der var bestemt heller ikke koldt i lejligheden. Tværtimod.
Ingen af os sagde noget. Han sad bare og fik nogle sug af sin joint, mens han faldt lidt til ro igen. Vi havde jo slet ikke snakket noget, hvordan det skulle foregå. Kunne godt forstå, at han var nervøs. Det havde jeg jo også selv været første gang, min egen røv var involveret.
Jeg lagde min ene hånd på hans lår. Derefter lod jeg den glide lidt tættere på. Mere skulle der ikke til. Det var næsten som om, jeg bare havde knipset med fingrene. Så stod hans pik op ad maven, som han sad dér i sofaen.
Jeg rejste mig op og tog mit tøj af foran ham. Jeg havde ikke brug for nogle kærtegn for at blive stiv. Det sørgede jeg også for, at han kunne se grundigt. Han tog et par sidste sug og skoddede den så.
Jeg gik ind i soveværelset, og kunne høre ham rejse sig og følge efter. Han standsede og forventede vist, at jeg tog styringen. Det var også min plan.
Jeg stillede mig foran ham. Jeg lagde mine hænder i siderne på ham. Det var tydeligt, at han stadig var nervøs. Da jeg lod hænderne glide op ad siderne på ham, kunne jeg mærke en enkelt svedperle , der var trillet ned fra armhulen.
Jeg flyttede hænderne længere ned ad siden igen. Jeg tog et lille skridt tættere på, så mine fødder var mellem hans, og så vores pikke kunne røre hinanden. Underside mod underside, mens de begge pegede opad.
Vi har helt samme højde, så vi kan kigge hinanden direkte i øjnene, selvom vi står helt tæt. Jeg kunne mærke hans åndedræt. Selvom vores overkroppe ikke rørte hinanden, så kunne jeg også næsten mærke hans hjerteslag. Eller høre det. Jeg ved det ikke helt.
Han gjorde ikke selv noget. Jeg havde håbet, at han måske ville holde om mig og begynde at kysse mig. Det gjorde han ikke. Han stod bare ret op og ned med hænderne ned langs siden. Men han så ikke ud til at have mistet modet. Tværtimod.
Jeg gav ham besked på at lægge sig på ryggen midt på sengen. Det gjorde han uden tøven. Jeg tog alle de nødvendige ting fra natbordet og satte mig på knæ mellem hans ben. Jeg bredte håndklædet ud og fik ham til at løfte numsen lidt, så jeg kunne skubbe det lidt ind under.
Jeg fik ham til at trække benene lidt op til sig, så jeg nemmere kunne komme til. Efter at have klemt lidt glidecreme ud på et par fingre, begyndte jeg at smøre ham omkring hullet.
Det kunne han godt lide. Jeg blev ved i nogle minutter, så han faldt lidt til ro. Undervejs lagde han hænderne under hovedet på puden, så det så i hvert fald ud til, at toppen var gået af nervøsiteten. Han lukkede også øjnene.
Dem åbnede han igen, da han kunne høre, at jeg smurte dildoen ind i glidecreme. Jeg forklarede ham, at nu skulle han bare slappe så meget af, han kunne. Jeg tror også, at jeg lød beroligende som en nærmest professionel, da jeg instruerede ham i at følge mit åndedræt. Jeg trak vejret tydeligt, og kunne se på hans brystkasse, at han gjorde, som jeg sagde.
Jeg fortalte ham dog ikke, at det var fordi, jeg ville skubbe dildoen ind, mens han åndede ud. Han blev overrasket og gav et lille gip i kroppen, da jeg gjorde det. Jeg spurgte, om det gjorde ondt. Han rystede på hovedet. Jeg havde også kun lige skubbet den inden for.
Det er ikke nogen særligt stor dildo, og den er også næsten helt glat. Jeg tror, den kan komme op i de fleste uden problemer.
Jeg skubbede den langsomt længere op. Der kom ingen andre lyde fra ham, end at det lød til, at det føltes dejligt. Jeg holdt en lille pause, da den var helt oppe og spurgte ham, om han var okay. Han nikkede.
Så begyndte jeg at føre den langsomt frem og tilbage. Og satte tempoet lidt op. Han virkede til at nyde det.
Jeg trak den langsomt ud. Der fulgte ikke rigtigt noget med ud, men jeg tørrede den alligevel af med kluden, da den var kommet ud. Jeg tørrede også Søren lidt bagi. Han gav igen et lille gip i kroppen, da kluden var blevet lidt kold.
Nu tænkte jeg, at det skulle være. Jeg kunne næsten heller ikke selv vente længere.
Jeg vidste ikke helt, hvad der ville være bedst. Som han lå dér, eller om det skulle være doggy style. Jeg besluttede mig for det sidste. Jeg fik ham til at sætte sig på knæ og albuer.
Jeg smurte ham igen lidt bagi. Langsomt, mens jeg kunne høre hans vejrtrækning følge med. Så klemte jeg glidecreme ud i hånden, og smurte rigeligt på min pik. Jeg gav ham igen besked på at trække vejret tydeligt ind og ud, mens jeg lod min pik glide en lille smule mellem hans balder.
Nu var jeg selv nervøs. Ikke så meget over, hvad vi skulle lave. Det var jeg helt vildt tændt på, og min pik var også så stiv, som den kunne være. Jeg var bange for, om det ville gøre ondt på ham, så han trak sig i sidste øjeblik. Lige inden, jeg kunne få lov at knalde ham. Min pik var trods alt lidt tykkere end den dildo, vi lige havde leget med.
Hvis det gjorde ondt, så holdt han det skjult. Jeg stak den bare lige inden for, mens jeg lyttede til, om han beklagede sig. Det gjorde han ikke. Der var kun gode støn. Så gled jeg langsomt helt ind, og derefter lige så langsomt frem og tilbage nogle gange.
Han stønnede, som jeg kun kunne have drømt om. Eller har drømt om. Eller i hvert fald fantaseret om. Jeg fokuserede på at gøre det stille og roligt. Så det kunne vare så længe som muligt. Måske mest for min egen skyld. Håbede dog, at han også kunne lide det. Det skulle dog heller ikke vare så længe, at han fik ondt inden, jeg havde fået udløsning af det.
Jeg besluttede mig for bare at lade være med at bekymre mig. Det var nok ikke helt bevidst. Det var vist pikken, der havde taget over. Der var heller ingen fare for, at jeg ville komme til at knalde ham i stykker. Da jeg bare gav los, og lod være med at holde tilbage, så tog det ikke mange øjeblikke.
Det var fantastisk. Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle knalde Søren. Nu fik jeg udløsning i ham. Den kom som en eksplosion efter de sidste lange stød, mens jeg nærmest fik prikker for øjnene af orgasmen. I nogle øjeblikke var jeg et helt andet sted, mens jeg lod sprøjtene komme og mærkede orgasme i hele kroppen. Det var helt sikkert en af de bedste orgasmer, jeg nogensinde har haft.
Søren blev tålmodigt stående på knæ og albuer, mens jeg blev helt færdig med de sidste små bevægelser. Jeg trak mig forsigtigt ud og tørrede hurtigt både min pik og Sørens røv lidt, inden jeg væltede om på sengen.
Søren lagde sig også om på ryggen ved siden af mig. Jeg forsikrede ham om, at jeg nok skulle sutte ham af om lidt, når jeg lige var blevet klar igen. Han sagde, at det var helt okay og lagde sig tålmodigt til at vente, mens jeg kom til mig selv igen.
Jeg holdt selvfølgelig, hvad jeg havde lovet. Det tog heller ikke særligt lang tid at sutte ham af, inden han kvitterede med en fantastisk orgasme, der tændte mig helt vildt igen.
Der var jo stadig masser af aften tilbage, så da vi havde ligget lidt ved siden af hinanden, tog vi lidt tøj på og gik ind i stuen igen. Vi så en film mere, Søren fik røget en pind mere, og jeg fik lidt mere at drikke.
Jeg koncentrerede mig ikke så meget om filmen. Det tror jeg heller ikke Søren gjorde. Jeg tror, han var lige så meget oppe at køre inden i, som jeg selv var. Hvis vi ikke var høje af at ryge og drikke, og det var vi, så var vi det i hvert fald af at have haft sex.
Vi blev hængende i sofaen indtil omkring klokken to. Det var helt ændret, det her med at være lidt nervøs. Måske ikke på helt samme måde for os begge to, men det hele var alligevel ændret lidt.
Jeg spurgte Søren helt direkte og uden indpakning, om han ville knalde igen. Det håbede jeg virkelig, at han ville. Jeg havde haft stiv pik nærmest uafbrudt, siden han fik udløsning i munden på mig. Ellers ville jeg vist være nødt til at spille den af på toilettet, hvis jeg skulle gøre mig forhåbninger om at falde i søvn.
Han var heldigvis med på den. Denne gang uden betænkningstid. Uden flakkende blik og tøven. Jeg skulle bare love, at jeg også ville sutte ham bagefter. Det forsikrede jeg ham om, at han slet ikke behøvede at spørge om. Det hørte med.
Anden gang var endnu bedre. Ikke fordi jeg kunne trække den så meget længere ud, men nu kunne jeg fokusere hundrede procent. Jeg behøvede ikke være bange for, om han bakkede ud midt i det hele. Selvom det kun var få timer siden sidst, så kunne orgasmen sagtens måle sig med den foregående. Sørens virkede helt sikkert heller ikke mindre intens.
Det var næsten middag, inden vi vågnede lørdag. Vi havde ingen planer lagt for weekenden, og det var vist fint. På flere måder. Det øsregnede også uden for, så det skulle helt sikkert være en hjemmedag. Det blev det også.
Vi fik noget at spise, da vi kom op. Vi fik også en del røg. Efter fredagens oplevelser, så var jeg helt med på at blive wasted, og Søren havde selvfølgelig rigeligt med. Vi spillede også en del Doom på min computer, og hentede takeaway to gange. Der er heldigvis ikke så langt. Heller ikke til mere at drikke.
Og så knaldede vi tre gange. Eller rettere så var det jo mig, der knaldede Søren, og suttede ham af bagefter. Den eneste variation fra fredag var, at de to sidste gange, jeg knaldede ham, var i missionærstilling i stedet for.
Det blev ikke helt så sent lørdag aften, inden vi lagde os til at sove. Jeg tror også, at jeg for en gangs skyld faldt i søvn først. Jeg vågnede så også som den første af os i morges.
Jeg lå længe og kiggede på ham, mens han stadig sov. Jeg havde egentlig lyst til at kysse ham, men det turde jeg ikke. Jeg var bange for, om det ville freake ham fuldstændigt ud, hvis jeg blev lidt for meget gay overfor ham. Det tror jeg, han ville gøre.
Da han endelig vågnede, var det første, han gjorde, at gå ud og tisse. Han kom dog tilbage igen og lagde sig. Vi var begge nøgne fra om natten. Det var helt vildt frækt, at vi nu kunne have det sådan sammen.
Jeg trak min dyne til side, så han ikke kunne undgå at se, at jeg var stiv. Han vidste udmærket, hvad jeg lagde op til, men sagde, at han var sulten. Det endte dog alligevel med, at jeg måtte kneppe ham. Han fik også sin sutter bagefter, inden vi stod op og fik dagen startet. Vi nåede også at tage en tur mere i sengen, inden det var blevet tid for at gå ned til banegården.
Den fedeste weekend nogensinde. Jeg håber, vi kan være endnu mere sammen igen inden alt for længe.