Mødte udlejeren til et arrangement ude hos mine forældre i sidste uge. De er venner med ham. Kom til at sidde og snakke med ham. Hyggelig ældre mand. Han spurgte selvfølgelig til, hvordan det gik med lejligheden.
Jeg fik fortalt ham, at jeg var rigtigt glad for lejligheden. Derefter spurgte jeg, om jeg måske måtte tage kælderen i brug. Det var bare sådan en pludselig indskydelse. Vidste jo intet om, at jeg ville komme til at møde ham. Jeg fortalte ikke, at jeg allerede havde gjort ret meget brug af kælderen. Jeg sagde, at jeg godt kunne tænke mig at bruge den som en slags hobbyrum til nogle kreative projekter. Det var også ret tæt på sandheden.
Det krævede ikke den store forhandling. Han sagde, at hvis jeg sørgede for at passe fortovet for ukrudt og rydde sne om vinteren, så måtte jeg bruge hele kælderen alt det, jeg ville. Det sagde jeg ja tak til uden betænkningstid.
Vi snakkede lidt videre om noget helt andet. Så vendte jeg tilbage til kælderen og fik spurgt sådan lidt henkastet, om det var okay, hvis jeg satte en lås på døren ind til kælderen fra bagtrappen. Jeg forklarede, at jeg jo kom til at have redskaber og materialer og den slags til at stå i kælderen.
Det var også helt i orden for ham, så det var jo ret nemt.
I dag har jeg haft besøg af en låsesmed, der har installeret en ordentlig lås i døren fra bagtrappen ind til selve kælderen. Der var allerede en lås i døren, men det var sådan en meget oldschool én, hvor nøglen også manglede. Nu er det en moderne lås, og det er kun mig, der har nøglen.
Jeg har endnu aldrig hørt eller mødt underboen, der er et kontor, på bagtrappen, men det føles nu meget bedre, at der ingen risiko overhovedet er for at blive overrasket af andre dernede. Og så behøver jeg heller ikke tage hensyn til, at alt afslørende legetøj altid skal være låst inde i mit kælderrum i tilfælde af, at andre kommer derned, mens jeg ikke er der.