Alvorlig snak med Tristan

Dagen er gået med hygge i huset. Jeg kan slet ikke få armene ned over, hvor fedt det er, at det hele endelig er færdigt.

Det var næsten blevet middag, inden “Tristan” kom ned fra soveværelset og fandt sig noget morgenmad i køkkenet. Da havde “Asger” allerede været forbi og sige “hej” til mig, og ham så jeg ikke igen før for lidt siden.

Jeg kunne mærke på Tristan, at der var noget, han ville snakke om, som han ikke rigtigt kunne få taget hul på. Det var først hen på eftermiddagen, at han fik taget sig sammen til det.

Han ville spørge, om jeg måske kunne bruge ham på samme måde som Asger. Bare til nogle andre ting. Og om han så også kunne bo her ligesom Asger. Det behøvede ikke være nu, men så måske, når han er blevet student til sommer.

Jeg ved jo godt, at han gerne vil flytte væk fra sin mor, og det er der da vist også al mulig god grund til. Jeg havde da også overvejet at finde én mere til at hjælpe med praktiske ting ud over Asger og “Shawn”, men jeg havde da ikke lige overvejet Tristan som kandidat. Ikke at jeg er i tvivl om, at han både vil være lærenem, ihærdig og loyal. Det er jeg helt sikker på, at han vil. Han er en god fyr.

Spørgsmålet kom egentlig ret meget bag på mig, men jeg kunne både høre og mærke på ham, at det ikke var nogen hurtig indskydelse. Det er sikkert noget, han har tænkt over i de uger, hvor han har været meget sammen med Asger. Jeg sagde til ham, at det skulle jeg lige tænke over.

Jeg ved ikke, om han regnede med, at jeg ville tænke færdigt i dag, men det virkede i hvert fald som om, han med vilje lod mig være i fred resten af eftermiddagen. Det var også det, jeg tænkte over, da jeg satte mig ud i orangeriet med et glas vin, som også nåede at blive til tre derude, inden vi fik sen aftensmad.

Jeg kan sagtens finde opgaver nok til én mere. Han kan for eksempel tage sig af tøjvask, strygning og den slags. Det er han måske ikke den mest oplagte til, men det er jeg sikker på, at han hurtigt kan lære at gøre rigtigt. Jeg har jo rimeligt meget vasketøj i løbet af ugen, som jeg gerne selv vil slippe for at klare.

Jeg kunne også sagtens bruge en til at rydde op i legerummene og gøre dem klar. Asger tager sig måske nok af den ugentlige rengøring, men der skal jo ofte gøres lidt rent efter lege, tørres møbler af, vaskes legetøj og lægges ting på plads igen.

Han kan også tage sig af daglige indkøb, hente pakker og andre ærinder, og måske give en hånd med ved Shawn og Asger, når de har brug for det. Han kan også vaske bilerne, og når han er blevet færdig med gym, så kan jeg jo godt bruge en chauffør om morgenen og om eftermiddagen. I hvert fald nogle af ugens dage. Så kan jeg nå en del arbejde i bilen på de tre kvarter, det tager hver vej.

Da vi havde spist og ryddet op, satte jeg mig ned sammen med Tristan og præsenterede ham for forslagene. Han var helt vild med det. Han blev så begejstret, at der helt sikkert må være kommet en våd plet i underbukserne 😀 Jeg tror, han ville have sagt ja til det hele, om jeg så kun havde tilbudt ham lejlighed og mad for det. Det gjorde jeg selvfølgelig ikke. Han skal naturligvis også have løn, som Asger og Shawn får.

Jeg nævnte også mine betingelser: At han lige nu ikke skal arbejde mere, end at han har tid nok til at forberede sig ordentlig til eksamen. Og at han ikke skal arbejde for mig til evig tid. At det var fint nok med et sabbatår eller måske to, men så skulle han også komme videre med studier. Med det hoved, der sidder på den dreng, så skal han ikke bare ende som uuddannet assistent for mig. Jeg kan måske nok lære ham en del, men det ville være spild af hans evner, hvis det ikke blev til andet.

Han spurgte, om han måtte få den lejlighed i kælderen, der vender ud mod haven. Det overraskede mig. Jeg regnede med, at han gerne ville have den, der ligger overfor Asgers, som lige er blevet møbleret. Kan godt forstå, han gerne vil have den anden, for den er i niveau med haven i den fjerne ende af annekset, hvor man kan gå ud på en lille terrasse uden for stuen. Det, syntes han, var ret fedt.

Det var selvfølgelig nemmest med den møblerede, men vi kunne da bare flytte møblerne. Eller få fat i nogle flere. Ville han gerne have dén, så skulle han selvfølgelig have lov til det.

Det kunne slet ikke gå hurtigt nok. Havde det været muligt, så ville han have haft hentet sine ting med det samme. Jeg ville da også gerne lige have ventet lidt længere, men jeg lod mig overtale til, at det er okay i weekenden i næste uge. Så må vi prøve at få ordnet alt det praktiske inden da.

Han ville gerne hjem og få breaket det for sin mor med det samme, hvis hun ellers var i en tilstand, hvor hun kunne opfatte noget. Så var det ligesom mere blevet virkelighed for ham, når det var gjort. Jeg måtte lige standse ham lidt, så vi kunne aftale, hvad han kunne sige. Han kan jo selvfølgelig ikke nævne mig, og det vidste han selvfølgelig godt. Vi fandt på, at han bare fortæller, at hans gode ven Asger har skaffet ham både et job som pedel og en lejlighed. Han mente, at det ville hun æde uden nogen spørgsmål, selvom hun ikke kender til Asger. Hun ville bare være glad for, at han endelig skred, så hun kunne sumpe i fred.

Da Tristan var taget afsted, skrev jeg til Asger for at høre, om han var hjemme og havde tid. Han kom over et øjeblik efter. Jeg fik fortalt ham om planen, og det var han helt med på at hjælpe med. Tristan havde fortalt ham en del om, hvordan det stod til derhjemme.

Jeg fik et par glas vin sammen med Asger, mens vi snakkede. Så gik han over til sig selv igen. Jeg er egentlig træt, men jeg er stadig så begejstret for det nye hus, at jeg bare har lyst til at blive ved med at gå rundt og se på det hele igen og igen.