Der er gået nogle uger siden, jeg sidst mødte „Frederik‟. Jeg har tænkt meget på ham. Måske nærmest hver eneste dag. Han er så sød. Selvom der intet havde været mellem os ud over hyggeligt samvær, så blev jeg også mere og mere overbevist om, at det ikke var et tilfælde, at vi mødtes igen derude.
Desværre har mine weekender været fyldt med andre planer, så jeg har ikke haft mulighed for at tage afsted i autocamperen i mellemtiden. Ikke før denne weekend.
Jeg havde provianteret godt, da jeg kom derud fredag aften. Det var blevet mørkt, men jeg var ikke i tvivl om, at det var hans bil, der allerede holdt parkeret, hvor han normalt stillede den.
Han var også allerede på vej hen til mig på stien fra shelteren, da jeg havde fået parkeret og trådte ud af bilen. Han smilede på sin sædvanlige generte måde, men han var med på at mødes med et kram.
Jeg bød ham selvfølgelig inden for. Som ventet havde han heller ikke fået noget at spise. Senere i weekenden fandt jeg også ud af, at han intet havde med overhovedet at spise 😀
Jeg havde jo heller ikke spist. Jeg havde tænkt mig bare at spise noget enkelt, hvis jeg mod forventning skulle tilbringe aftenen alene. Men det skulle jeg så ikke, så jeg kunne gå i gang med at lave noget aftensmad.
Frederik tilbød at hjælpe, men der var ikke så meget at hjælpe med. I stedet snakkede vi bare imens, mens han sad i sofaen og jeg stod ved køkkenbordet. Jeg havde også fundet et par dåseøl frem til os, som vi fik drukket, mens maden blev klar.
Jeg havde lavet rigeligt mad, og han fik nok spist nærmest tre gange så meget som mig. Vi hjalp hinanden med opvasken, da vi lige havde siddet lidt efter maden. Resten af aftenen gik med snak til kaffe og vin.
Jeg fiskede lidt efter, om han havde været herude, siden vi sidst var sammen. Det sagde han, at han ikke havde, men det tror jeg ikke på. Det er alt for stort et sammentræf, hvis vi to gange i træk lige har valgt den samme weekend at tage herud i efter vores første møde. Det sagde jeg selvfølgelig ikke noget om.
Vi gik i seng lidt før midnat. Jeg havde fået ham til at hente sine ting i shelteren, så de ikke skulle stå efterladt deroppe hele weekenden. Jeg regnede med, at han jo nok ville overnatte begge nætter.
Jeg ved ikke, om han tænkte over, at der allerede var redt op til ham i den ene side af sengen. Han kommenterede det i hvert fald ikke.
Han faldt hurtigt i søvn, da vi havde lagt os, og lyset var blevet slukket. Det gjorde jeg også selv.
Ligesom sidst, så vågnede jeg først. Det var stadig mørkt uden for, så den første halve times tid blev jeg bare liggende i sengen. Til sidst skulle jeg dog tisse og kravlede forsigtigt ud af sengen. Da jeg så alligevel var oppe, kunne jeg lige så godt begynde at gøre lidt klar til, at vi kom op.
Frederik vågnede, mens jeg var ved at lave kaffe. Måske var det duften af kaffe. Jeg havde i hvert fald sørget for ikke at larme og skramle for meget. Han lå og strakte sig lidt, mens jeg stillede an til lidt morgenmad, og kom så til sidst i sit tøj under dynen.
Det så ud til at blive rimeligt vejr, så vi besluttede os for at bruge noget af dagen på en lille vandretur. Det blev omtrent den samme rute som sidst, bare i modsat retning. Vi tog turen i stille tempo og fik snakket meget undervejs. Ikke bare om dyr og planter, fotografering og rejser, og studie og arbejde, som vi ellers for det meste havde gjort. Det blev også mere personligt denne gang.
Frederik fortalte en del om sig selv og sin familie. Det gjorde jeg også. På et tidspunkt spurgte han, om jeg havde været gift eller havde børn. Det ville nu nok være kommet frem under vores mange snakke, hvis det havde været tilfældet, men det var jo et helt uskyldigt og naturligt spørgsmål.
Jeg fortalte ham, at jeg hverken havde været gift eller havde børn. Det var også den rette sammenhæng at få nævnt, at jeg er homoseksuel. Så jeg fortsatte med at fortælle, at jeg da havde haft nogle forhold med fyre i tidens løb, og at nogle af dem også havde været lidt ligesom kærester.
Han bemærkede min måde at formulere det sidste på og spurgte til, hvad jeg mente med „lidt ligesom kærester‟. Så fortalte jeg lidt om, hvordan mange fyre havde svært ved at være helt åbne om deres rigtige seksualitet og derfor kun var homoseksuelle i skjul, så det havde vanskeligt ved at blive helt gennemførte kæresteforhold.
Det var en god anledning til også at spørge ham om hans kærlighedsliv. Han havde ikke nogen kæreste og havde aldrig haft det. Han nævnte ikke noget om sin seksualitet, og det spurgte jeg heller ikke om. Det skulle han selv have lov at komme ind på. Nu havde han i hvert fald fået at vide, hvor jeg stod.
Jeg havde forsøgt at aflæse hans ansigt, da jeg fortalte, at jeg er homoseksuel. Jeg kunne dog intet se på ham, som kunne give mig noget hint om, om det overraskede eller glædede ham.
Vi var tilbage midt på eftermiddagen. Denne gang uden at være gennemblødte, da det havde holdt tørvejr på hele turen. Vi fik en kop kaffe, og så besluttede vi os for at gå i skoven og få samlet noget brænde. Så kunne vi lave et bål om aftenen i bålhytten. Det kunne være rigtigt hyggeligt.
Vi brugte en times tid på at få samlet brænde og savet det lidt til, så det lå klar i bålhytten til senere. Der var ikke kommet andre, så vi ville sandsynligvis have den for os selv om aftenen.
Det var begyndt at regne lidt, da vi var kommet tilbage til autocamperen. Frederik opdagede, at han havde glemt sin jakke ved bålhytten og gik op efter den. Han havde smidt blusen i autocamperen, så han var bare i den t-shirt, som han var skiftet til, inden vi gik ud for at finde brænde. Han havde ment, at det blev for varmt med hans uldne, langærmede undertrøje, da det egentlig ikke var så koldt denne dag.
På vej tilbage med sin jakke i hånden var han gledet, hvor den noget ujævne sti var blevet glat i regnen. Uheldigvis var han landet på ryggen på nogle af de sten, som stien er fyldt med, og han ømmede sig en del, da han kom ind i autocamperen igen.
Han kom ud af t-shirten, så jeg kunne se, hvor slemt det stod til. Han havde en træls hudafskrabning på det ene skulderblad og lidt mindre på det andet. Han blødte også fra den ene albue. Heldigvis havde han ikke slået hovedet.
Jeg fik vasket og renset hans sår, inden der kom plaster på og en forbinding om albuen. Han sagde, at det egentlig ikke gjorde så ondt, og jeg tror også, at det mest var hans stolthed, der var lidt såret. Han undskyldte flere gange for, at han havde været så dum og klodset, og at jeg skulle bruge tid på det.
Jeg sagde selvfølgelig, at det jo ingenting gjorde. Faktisk er det da også det mest intime, vi indtil nu har været, at jeg tog mig af hans sår.
Bagefter sad vi og fik lidt mere kaffe og åbnede også en flaske vin. Hurtigt var han kommet sig over det og havde fundet humøret frem igen. Snakken fortsatte overraskende godt, mens vi lavede mad og spiste. Først da vi sad ved bålet, begyndte der at komme lange pauser i snakken, mens vi bare kiggede ind i bålet og skiftevis lagde mere brænde på.
Vi holdt gang i bålet indtil omkring klokken elleve. Så døde det ud, og det blev hurtigt for koldt at sidde deroppe. Tilbage i autocamperen lugtede vi begge to slemt af bål. Vi fik en kop kaffe mere og snakkede lidt længere, indtil vi begge mente, at det var ved at være tid for at gå i seng.
Det virkede næsten som om, han sov så snart han havde trukket tøjet af under dynen og lagt sig. Jeg lå et godt stykke tid og bare lyttede til hans vejrtrækning. Jeg var lige faldet i søvn, da jeg vågnede ved, at han sagde nogle lyde i søvne og rumsterede i sin side af sengen. Lidt efter faldt jeg dog helt i søvn.
I dag gik lidt ligesom den sidste søndag, hvor vi var sammen. Langsom dag med hygge i autocamperen, hvor vi tilbragte en del tid med bare at ligge på ryggen og lytte til podcasts og snakke lidt ind imellem. Så gik vi en tur i et par timer, inden vi fik noget meget sen frokost. Derefter tog vi afsked med hinanden.
Jeg er blevet temmelig vild med ham, men jeg ved ikke, hvad det er, vi egentlig er i gang med. Det føles næsten hundrede procent sikkert, at han også føler et eller andet for mig. Det er ikke et tilfælde, at vi er blevet ved med at mødes derude. Jeg vil ikke presse ham til noget. Han skal selv komme ud med det, hvis han også gerne vil noget. Jeg må finde tid til meget snart at tage derud igen.