Larmende tavshed på linjen herfra et stykke tid. Årsagen var en noget uventet og meget glædelig overraskelse.
Helt tilbage i mine tidlige år med BDSM-lege fik jeg min første langvarige, faste legekammerat. Jeg var 21 på det tidspunkt og han var lige knap 18. Han havde prøvet en lille smule hånd-og-mund-homosex med en ven før, men var ellers rimeligt uerfaren på det punkt. Og han var helt nybegynder inden for BDSM, som han dog havde mange fantasier omkring.
Det fik han hurtigt så meget smag for, at han næsten med det samme blev en meget hyppig gæst. Ikke alene havde han ret mange kinky fantasier og ideer. Han kunne også blive ved meget længe. Det kunne jeg også, så vi havde nogle ret enestående legeaftaler sammen.
Hurtigt blev det ikke kun til sexlege mellem ham og mig, men også som hjælper til sexlege sammen med andre gæster.
Det var ham selv, der i sjov kaldte sig Robin, da vi første gang legede sammen med en tredje. Det var jo et perfekt navn for en sidekick, så det hang ved lige siden.
Nogle gange var han bare praktisk hjælper, der gjorde andre gæster klar, holdt dem varme mellem lege, bandt dem, hentede legetøj, og hjalp med at gøre klar til legeaftaler og rydde op efter dem. Andre gange var han også deltager, enten som en ekstra slave eller som en ekstra master. Det afhang lidt af, hvad de andre gæster havde lyst til. Robin var med på det hele og lod mig bestemme alt.
Han var selvfølgelig ikke med til alt, men ofte et par gange om ugen sammen med andre gæster, ud over at vi hyppigt stadig havde legeaftaler kun med os.
Ikke overraskende, så kom vi jo også hurtigt til at kende hinanden rigtigt godt. Vi kom jo selvfølgelig også rigtigt fint ud af det med hinanden, ellers ville det arrangement, vi havde gang i, jo nok ikke have fungeret i længden.
Derfor blev det også til en masse andet samvær. Jeg havde en temmelig stor lejlighed dengang, så vi kom også til at bo sammen som roomies allerede et halvt års tid efter, vi havde mødt hinanden. Vi var på flere rejser sammen, sommerhusophold, vandreture, og jeg tror, jeg har set flere film sammen med ham end med nogen anden 😀
Vores nære venskab holdt ved i næsten 9 år fra jeg mødte ham første gang. Et år efter at Robin var færdig med studierne og havde arbejdet i en virksomhed, så fik han et karrieretilbud, som han ikke kunne afslå. Det indebar desværre også, at han skulle rykke teltpælene omtrent så langt væk fra Danmark, som man kan komme.
Vi holdt da lidt kontakt i begyndelsen, men det sygnede ret hurtigt lidt hen. Livet går videre, og vi havde hver især vores eget at gå op i. Han havde ikke så meget, der bandt ham til Danmark, og han vendte faktisk aldrig tilbage. Ikke engang på ferie.
Ikke før for et par uger siden.
Jeg vil ikke gå i detaljer om hvorfor, men han måtte en tur tilbage til Danmark med meget kort varsel. Det var ikke sådan, at han lige pludselig stod uden for døren. Naturligvis ikke, for han vidste jo ikke længere, hvor jeg boede. Men mit telefonnummer var stadig det samme. Det var hans dog selvfølgelig ikke efter 16 år i udlandet.
Det siger nok sig selv, at det var lidt af en overraskelse, da jeg tog telefonen og han sagde sit navn – efterfulgt af “Robin” 😀
Vi mødtes til spisning hjemme hos mig allerede samme aften. Jeg måtte meget undtagelsesvis aflyse en legeaftale, for at det kunne lade sig gøre, men det var der heldigvis også fuld forståelse for.
Det blev til en meget lang aften. Og nat. Ikke med hverken sex eller frække lege, men med masser af snak. Naturligvis også utallige fælles minder, der dukkede op om mange års meget nært venskab. Jeg skal da ikke lyve om, at det var et ret bevægende gensyn for os begge to.
Det var ikke meningen, at Robin skulle blive i Danmark særligt længe. Det var absolut heller ikke meningen, at jeg pludselig skulle holde ferie fra alting, men det lavede vi begge to om på.
Han har boet hos mig i to uger og rejste hjem i går. Vi har i dén grad fået indhentet noget af det forsømte og været lidt rundt i landet sammen også. To fantastiske uger, hvor dagligdagen blev sat helt på pause og vi vist begge to rejste 20-25 år tilbage i tiden.
Nu har vi også lovet hinanden at holde kontakten. Der var tydeligvis en hel del, som ingen af os i virkeligheden havde haft lyst til at smide i glemmekassen.