Én af de mærkeligste dage i mit liv. Sidste arbejdsdag i den virksomhed, jeg startede for mere end 25 år siden. Fra midnat er den sidste del solgt, og det hele skal køre videre uden mig.
Det er mange år siden, jeg sådan set kunne være stoppet med at arbejde for resten af mit liv, men det har jeg ikke haft lyst til. Det har jeg stadig ikke. Det er rart, at have noget struktur at stå op til hver eneste dag. Der er også mange planer og projekter forude, så jeg kommer slet ikke til at kede mig, selvom min hverdag nu kommer til at forandre sig en del.
Det var sværere i dag, end jeg havde regnet med. Både at sige farvel til næsten 200 mand, mens også at få besøg af vildt mange tidligere medarbejdere, kunder og leverandører fra alle de år, der er gået. Vemodigt er nok det helt rigtige ord for følelsen her. Jeg har ingen anelse om, hvor mange der var i dag. Mange flere, end jeg havde forestillet mig. Mine brødre var der også. Jeg ville have ønsket, at vores forældre også kunne have været med. De ville have været så stolte over, hvad det er blevet til.
Jeg havde allerede pakket de sidste af mine ting i bilen inden receptionen, så det var ikke sådan en klassisk scene med at gå ud af døren for sidste gang med en papkasse med mine ting i. Alligevel var det mærkeligt at lade døren smække bag mig for sidste gang, da det hele var forbi sidst på eftermiddagen. Uden en nøglebrik til at komme ind igen.
Siden jeg kom hjem, har jeg bare siddet i loungen med en flaske vin og lidt stemningsmusik. Både “Holger” og “Sune” har haft skrevet, om jeg ville have besøg. Jeg har sagt nej til dem begge, da jeg bare lige havde brug for at tilbringe aftenen alene. Det kunne de også godt forstå. Jeg tror også, jeg lige skal sidde og tømme hovedet et par timer mere, inden jeg går i seng. Det er virkelig mærkeligt, at jeg ikke skal op til en masse af de sædvanlige møder om fredagen i morgen. Det er godt, at jeg i det mindste har lavet planer for weekenden.