“Julius” kom med hjem igen i går. Efter udviklingen i weekenden var det jo ret sikkert, at besøgene på hverdage også ville komme til at ændre sig. Vi var også kun lige kommet inden for herhjemme, da han spurgte, om vi ikke skulle gå i bad. Vi brugte et par timer i sengen, inden vi overhovedet kom til at lave lidt mad og spise. Bagefter fortsatte vi i den.
Han ville også gerne prøve analsex igen. Det var gået nogenlunde, den ene gang vi prøvede det i weekenden. Han er nem nok at komme op i, men han er ikke helt afslappet med det endnu. Det gik bedre i går, men det kan stadig blive bedre for ham. Min egen orgasme, mens jeg var oppe i ham, var dog helt fantastisk. Nu skal det bare blive til, at han slapper nok af til også at kunne få én imens.
Vi kom igen til at sove en del senere, end vi burde, så han så virkelig baldret ud i morges, da jeg vækkede ham. Det har garanteret været en lang dag på arbejdet 😀
Vi har slet ikke snakket noget om, hvad det er, vi laver. Lige nu er han også bare alt for begejstret og vild med det, til at jeg vil ødelægge det med alt for mange bekymringer og tanker. Han virker fornuftig og rationel nok til, at jeg ikke tror, at han gør sig nogle forkerte tanker om vores forhold. På et eller andet tidspunkt bliver jeg bare nødt til at snakke med ham om, at vi jo altså ikke skal være noget som helst mere end bollevenner.
Han spurgte, om han måtte komme i weekenden igen. Hvis ikke jeg allerede havde lavet andre aftaler, så måtte han selvfølgelig gerne. Vi aftalte bare, at vi finder ud af noget igen i næste uge.
Jeg har ikke fortalt ham endnu, at jeg snart ikke kører frem og tilbage næsten hver dag mere, og derfor ikke kan tage ham med mere. Det må vi finde en løsning på, når det bliver aktuelt. Så kan han nok tage toget herop om eftermiddagen, og så kan jeg måske godt køre ham på arbejde om morgenen. Det finder vi nok ud af.
Det er “Holgers” fødselsdag i dag. Jeg havde købt gave til ham for “Oliver”, så vi startede med at være online med ham, mens Oliver kunne se ham åbne den. Det var et par sko, han havde ønsket sig, og dem blev han også glad for. Jeg havde også købt en gave til ham. Det var bare en lille halskæde. Ikke noget fancy. Det vil være unaturligt ikke at være på gaver, når vi kender hinanden så godt, som vi gør. Jeg er bare altid meget forsigtig med gaver, så det ikke bliver misforstået.
Vi gik ud at spise bagefter. Hans 20 års fødselsdag skulle ikke bare fejres hjemme hos mig eller helt alene derhjemme i deres lejlighed. Det tør han heldigvis også godt. Han kender heller ikke rigtigt nogen i byen alligevel ud over Olivers og mine venner. Han skal hjem og fejre fødselsdag i weekenden med familien, så der skal han nok blive fejret ordentligt.
Vi tog hjem til mig igen bagefter og knaldede lidt. Det var bare et par hurtige omgange i sengen, inden han gik hjem, men der var vist ingen af os, der var skuffede over dem. Jeg måtte i hvert fald skifte lagen igen, da han var gået, selvom jeg lige have lagt rent på. Han havde aftalt med Oliver, at de skulle nå at snakke mere, inden Holger skulle i seng, så han gik tidligere i dag, end han plejer. De tør ikke rigtigt lave noget frækt sammen online. Det er sikkert fornuftigt nok.
Nu vil jeg også i seng, så jeg kan være frisk i morgen.