Masser af tøj

Vi var nede i byen allerede før butikkerne åbnede i formiddags, så vi kunne nå så meget som muligt, inden de lukkede igen. Asger var også taget med. Det var godt, for Tristan havde faktisk ikke ret mange meninger om, hvad han gerne ville have. Han ville have været super glad for hvad som helst, jeg kunne have taget ned fra hylderne. Asger var rigtigt god til at hjælpe ham med at få valgt en masse pænt tøj.

Vi fordelte indkøbene over fire butikker, så det ikke virkede alt for iøjnefaldende, at vi købte en hel garderobe. Jeg gik ned i bilen med indkøb, mens de gik i gang i den næste butik.

Da vi var færdige, var der sokker, underbukser og t-shirts nok til, at han kunne tage rent på hver dag i fjorten dage uden at have fået vasket. Vasket skal han dog nok få gjort, når han alligevel tager alt det andet. Der var også fire par normale bukser, to par shorts og to par træningsbukser. Bluser og skorter var nok det, de brugte længst tid på at finde, men det lykkedes dem at få valgt fem bluser og to skjorter. Det blev også til to nye par sko og to jakker, tre bælter og et par klipklapper til at bruge i lejligheden. Der røg også en ny kasket med i indkøbene og et par badebukser.

Vi var hurtigt en tur oppe på første sal i den ene butik, hvor de har jakkesæt. Det tager for lang tid at prøve af til at det kunne nås i dag. Jeg har aftalt med dem, at det tager de ind og får købt i næste uge, så Tristan har et pænt jakkesæt og passende sko til galla og translokation.

Asger skulle videre, da vi var kommet hjem. Jeg har brugt hele eftermiddagen sammen med Tristan på at få pakket tøj ud, klippet mærker af og få vasket. Så kunne jeg lige give ham en del oplæring i, hvordan maskinerne bruges og hvordan, jeg gerne vil have vasket, hvad der kan tørretumbles og hvad der skal hænges til tørre. Det blev også hans første gang med et strygejern 😀

Efter aftensmad gik vi i bad sammen og brugte aftenen i legerummene. Jeg føler stadig, at jeg nærmest er i underskud efter mine travle uger før påske, så han fik en ordentlig omgang. Det virkede Tristan i hvert fald heller ikke til at være ked af. Nu er han gået over til sig selv.