Der er gået en del uger siden mit sidste dagbogsindlæg. Hverdagen har været fyldt med ting, der måtte prioriteres højere end at sætte sig ned og skrive.
Mit liv kan siges at bestå af tre cirkler – sandsynligvis som for de fleste andre.
Den ene er mit daglige liv, hvor jeg arbejder, er chef, deltager i netværk og foreninger, er familie og ven med mange mennesker, er nabo og i det hele taget borger i min hjemby, hvor jeg har en stor omgangskreds. I den cirkel er det ret ligegyldigt, at jeg er homoseksuel. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er det, men det er ikke min identitet. Men identitet er derimod alle de egenskaber og kvalifikationer, som jeg bringer som menneske og fagperson til mine relationer med andre.
Den anden cirkel er mit privatliv. Det er livet derhjemme, og det er alle de nære venner. Her er det måske mere betydende, at jeg er homoseksuel. Ikke mindst fordi en del – men naturligvis langt fra alle – af de nære venner er blevet nære venner netop i kraft af, at jeg er homoseksuel og har været åben omkring det. De er blevet fortrolige og i nogle tilfælde også så nære venner, at vi også har eller har haft et fælles seksualliv.
Den tredje cirkel er så netop mit seksualliv, der også inkluderer mit liv med bondage og fetishlege. Ikke alle i mit seksualliv deler den interesse i samme grad, men alle har jo noget af den.
Cirklerne har indbyrdes overlap og selvfølgelig er der også en fællesmængde, hvor de alle tre overlapper.
Gennem årene er de indbyrdes overlap blevet større og større. Det er jo nok meget naturligt. Flere fra mit daglige liv ved godt, at jeg er homoseksuel. Sådan er det, når man ikke er direkte hemmelighedsfuld omkring det. Flere og flere fra den private cirkel kender også til mit seksualliv. Ikke mindst fordi, jeg ikke er bange for at være et fortroligt øre, som man kan drøfte hvad som helst med.
De forskellige cirkler skal have hvert deres liv. Mit seksualliv har intet med mit arbejdsliv eller mit foreningsliv at gøre, og vi skal da heller ikke nødvendigvis have sex, bare fordi vi er gode venner. Men jeg er heller ikke bange for at være den, jeg er. Jeg står fuldstændigt ved alle dele af mig selv. Derfor er jeg heller ikke så nervøs for, at der en gang imellem sker spring mellem cirklerne. Det er sket en del gange i tidens løb – specielt fordi, jeg ikke er så bange for at lade det ske.
Det er også præcis sådan et spring, der er sket hen over de seneste måneder.
Jeg har været i gang med at få renoveret nogle bygninger tidligere i år. I den forbindelse skulle der blandt andet laves masser af kabeltrækning og installationer til strøm og især netværk. Det blev lavet af min sædvanlige leverandør af den slags, men på grund af mange projekter, så gik de to mand og arbejdede om aftenen, hvor jeg også selv sad og arbejdede flere aftener. Jeg tror, de var der nærmest hver aften i tre uger.
Den ene var en ung lærling. I starten yderst genert, og han turde nærmest slet ikke se på mig. Sådan nogle kunder er jo lidt farlige, når man er grøn i faget. Hans makker er det stik modsatte og meget snakkesalig.
Stille og roligt, mens han stod på stiger og kravlede over lofter, så tøede han dog en smule op gennem tilfældig smalltalk. Han begyndte endda selv at snakke lidt om, hvad han havde lavet i weekenden og den slags.
En aften gik han der alene. Jeg spurgte, om han ikke ville have noget aftensmad. Det takkede han nej til. Jeg bestilte dog alligevel pizza til os begge, og det så bestemt heller ikke ud til, at han havde noget imod det, da de stod på bordet. Til trods for at være en lang pind, så inhalerede han både pizza og cola på ingen tid, hvor vi også fik snakket lidt mere sammen.
Han spurgte undervejs til, om jeg havde kone og børn. Jeg svarede – som ærligt er – at jeg er homoseksuel og ikke har nogen fast partner i øjeblikket. Nogle kan med rette blive lidt befippede over sådan et (for dem) uventet svar. Det gjorde han dog slet ikke. Lidt overraskende, så spurgte han uden at blinke lidt mere til, hvordan det var at leve som homoseksuel, og det fik vi så en lille snak omkring.
Vi småsnakkede lidt mere nogle af de efterfølgende aftener. Når hans makker ikke lige var der, så kunne jeg godt fornemme, at hans snak nærmede sig det der med det homoseksuelle. Ikke sådan helt åbenlyst og direkte, men alligevel. Der var helt tydeligt en særlig interesse for emnet, men det spurgte jeg dog ikke til. Det skulle han selv have lov at komme frem til, hvis han ville.
Det skete dog ikke. De fik arbejdet gjort færdigt, og så så jeg ikke mere til dem.
Indtil en aften et par uger senere, hvor der kom en venneanmodning på Facebook. Ret anonym profil, når man ikke var venner på forhånd. Ud fra fornavnet kunne jeg dog godt lægge to og to sammen. En søgning fik også bekræftet at efternavnet matchede med en vis lærling, der havde været på arbejde.
Så fulgte der nogle aftener med lidt skriverier sammen på messenger. Han havde helt tydeligt brug for nogen at snakke med. Derefter kom han på besøg en aften efter omtrent at have inviteret sig selv. Det var han også meget velkommen til. Han havde ikke adgang til bil, så jeg tog ham med hjem efter arbejde. Han havde det fint med at overnatte, hvor jeg så tog ham med tilbage næste morgen meget tidligt, så han kunne møde på arbejde som normalt.
Det skete også en aften mere og så en til. De to første gange overnattede han i gæsteværelset. Den tredje gang spurgte han, om han måtte sove ved siden af mig. Det måtte han naturligvis gerne.
Vi havde ikke sex. Han var der for at snakke, og der var meget at snakke om. Jeg var den første, han fortalte, at han nok var mest tiltrukket af mænd, men kun havde prøvet noget med piger. Der var meget at snakke om omkring familie og venner. Der var også nogle lidt trælse oplevelser, der nok burde have været snakket om længe før. Der blev også grædt en del, som nok også burde have være grædt før og hos andre, der var tættere på ham end mig. Men nu skete det, og det var uden tvivl rigtigt godt for ham.
Fjerde besøg var en fredag eftermiddag, hvor han også tog med mig hjem. Det lå lidt i kortene, at det var indtil mandag morgen, men vi havde dog ikke snakket direkte om det. Jeg havde dog sørget for at købe ind til, at jeg nok havde gæst hele weekenden 🙂
Det var ikke mig, der lagde op til noget. Jeg var der som den fortrolige ven, han tydeligvis havde brug for. Ikke at jeg ikke havde lyst, men er der noget, der optager mig meget, så er det, at man ikke kommer til at få nogle til at gøre noget i svage øjeblikke. Underforstået noget, som de vil fortryde senere.
Men selvfølgelig havde jeg da lyst. Han er en virkelig sød og pæn fyr. Jeg behøvede nu ikke bekymre mig om, hvorvidt det var mig, der havde fået ham til at gøre noget. Han efterlod slet ingen tvivl om sin egen lyst, som fredag aften skred frem.
Efter kyssen og kælen i sofaen skete det også lige dér. Et temmelig ophedet øjeblik, som jeg havde det meget fint med at lade handle fuldstændigt om ham. Jeg havde da gerne undt ham, at første gang varede længere, men sådan er det sjældent med første gange. Det er nok en underdrivelse at sige, at det kun tog et minut, men to minutter tog det i hvert fald ikke. Lad os sige halvandet 😀
Det blev til gengæld på ingen måde sidste gang den weekend. Absolut ikke. Vi kom faktisk ikke slet uden for en dør hele weekenden.
Vi har set hinanden siden. Jeg er lige kommet tilbage fra en udlandsrejse, og han var da også på besøg allerede den første aften hjemme igen i går.
Et spring mellem ikke bare to men alle tre cirkler i løbet af nogle uger. Jeg bliver stadig lige fascineret, når det sker. Man skal ikke være så bange for overlap mellem cirklerne. Det er dér, noget af den virkelige magi i livet sker.