Styr på legetøjet

Var tidligt oppe i dag, så jeg kunne få styr på opbevaring af alt legetøjet fra “Sean”, inden mine forældre skulle have bilen tilbage igen. Jeg fik dog en ide lige inden, jeg faldt i søvn i går. Måske kan jeg også bruge kælderen til lege. Jeg stod faktisk op igen og gik en tur i kælderen for lige at se den lidt mere an, inden jeg gik tilbage i seng.

Jeg har et kælderrum dernede, som hører til lejligheden. Det svarer faktisk til mit soveværelse oppe på første sal bare med lidt lavere til loftet selvfølgelig. Så det er omtrent fire gange fem meter.

Resten af kælderen er ikke sådan rigtigt min, men den bruges heller ikke af det kontor, der ligger i stueetagen. Der står bare den vaskemaskine, der hører til lejligheden. Og så er der min cykel, nogle haveredskaber og en stor stålvask. Ikke meget andet end det.

I morges startede jeg med at gøre rent i kælderen. Det trængte der til. Ville egentlig kun have taget mit kælderrum, men da jeg alligevel var i gang, tog jeg hele kælderen. Var i gang klokken seks og klokken ti var hele gulvet både blevet fejet, støvsuget og vasket. Den gulvmoppe kan jeg vist ikke bruge til mine trægulve i lejligheden mere 😀

Jeg hentede nogle reoler, som stadig stod i mit gamle værksted hos mine forældre. De passer perfekt ind i kælderrummet. Bagefter var jeg ude at købe en masse plastikkasser med låg, hvor legetøjet kan opbevares i. Har brugt alt for mange penge i dag. Godt der kommer løn om et par dage 😁

Resten af dagen har jeg brugt på at få organiseret alt legetøjet. Også det legetøj, jeg havde i forvejen, der dog slet ikke kan måle sig med de mængder, Sean kom med. Har også spillet den af fire gange i løbet af dagen. Både fordi alt det legetøj er alt for frækt at have og så også fordi, jeg fantaserede en del over, hvordan jeg kan bruge det i kælderen.