Styr på kælderen

Har brugt aftenerne både i går og i dag på at gøre en del ved kælderen. Jeg er helt vild med ideen om at kunne bruge den til lege, og den er helt perfekt til det.

De vinduer, der er, er alle sammen sådan noget glas med ujævn overflade, som man ikke kan se igennem. Det er kun i kælderdøren ud til baggården, at der er et par små ruder i almindeligt glas, men man skal stå i baggården for at kunne se ind ad dem. Og man kan kun komme ud i baggården gennem den dør. Og den eneste adgang til kælderdøren er fra bagtrappen, som jeg kun deler med det kontor, der ligger i stueetagen. De er der kun på hverdage og går hjem ved firetiden. Der er ingen indgang til kælderen fra gaden, så der er ingen risiko for, at der pludselig dukker andre op dernede. Det er helt perfekt og en kæmpe uventet bonus ved lejligheden. Var glad for den i forvejen, men nu er jeg da endnu mere glad 😀

Har hentet nogle ting i mit gamle værksted derhjemme og i mine forældres garage. Det er temmelig upraktisk, at det hele skal bæres op til min lejlighed for så at blive båret ned ad bagtrappen, men det er jo prisen for den ideelle kælder.

Blandt andet har jeg hentet min gamle seng, som jeg har fået samlet. Det er bare en enkeltseng, så den kan fint være i mit kælderrum uden at fylde for meget. Det hedder vist en skibsbriks. Madrassen var blevet lidt ulækker af at have stået i værkstedet i flere år, så jeg har købt en ny skummadras til den.

Har også hentet et lille spisebord, et par stole, en af mine brødres gamle sengeborde og kommode, en standerlampe og en sengelampe. Utroligt hvad mine forældre har stående af gammelt ragelse, som jeg gerne må få 😀 Har sagt, at jeg bare er ved at lave en slags hobbyrum i kælderen, så de ikke undrer sig over, hvor alle tingene er henne, når de på et eller andet tidspunkt kommer på besøg i lejligheden. Det er jo heller ikke helt løgn 😉

Det hele er blevet samlet og stillet op. Jeg har også fået skiftet alle lyspærerne i kælderen. Et par af dem var sprunget og de tre andre var ikke særligt kraftige. Nu er der ordentligt lys over det hele dernede, og det er blevet virkelig godt. Meget hyggeligt og samtidig rustikt, så det passer til det, jeg gerne vil bruge det til.

Der var lidt køligt dernede, men der er en radiator i det store rum, som var slukket. Den har jeg tændt for og nu er temperaturen også blevet fin. Mine forældre havde også sådan en varmeblæser. Den er stillet ind i det lille rum. Jeg tænker, at den kan jeg bruge, hvis jeg bare lige vil have det lidt ekstra varmt derinde. Ved ikke lige, hvor godt kælderen holder på varmen, når først det bliver vinter.

Der sad allerede nogle kroge i både væggene og nogle af loftsbjælkerne dernede. Jeg aner ikke, hvad de har været brugt til. Måske tørresnore eller sådan noget. Men når de sad der, så turde jeg godt skrue nogle flere op både i det store rum og inde i mit rum, som nu sidder ideelt til forskellige lege.

Er lige blevet færdig med de sidste tilpasninger. Sengen har fået fastgjort nogle metalringe, hvor jeg kan binde eller sætte karabinhager fast, så det er nemt at binde nogle til den på forskellige måder. På grund af sengens størrelse kan man ikke ligge udstrakt som et X. Det kan man så til gengæld på sengen i mit soveværelse, og så må det jo være den, jeg bruger, når jeg vil binde sådan. Synes også det er lidt frækt at kunne lave varierede lege i flere forskellige rum med hver sine muligheder.

Der er selvfølgelig hverken toilet eller bad i kælderen. Det kan da nok fungere at pisse i den store stålvask og skylle efter, men ellers er der jo ikke så langt op til min lejlighed. Der er også gulvafløb i midten af det store rum. Hvis jeg sætter en vandslange på vandhanen ved vasken, så kunne der godt laves noget med at skylle eller vaske en slave i kælderrummet. Det skal jeg da nok afprøve en dag.

Nu skal jeg i seng. I morgen kommer “Tommy” for at være sammen. Han skal være den første gæst i kælderen. Det ved han bare ikke endnu 😉