Det er ikke engang en uge siden, at “Theodor” for første gang var med herhjemme, mens mine forældre er i huset. Allerede i dag var han det igen, og denne gang krævede det ingen overtalelse. Kæmpe fremskridt.
Han kom stadig med ind ad min indgang, og han blev stadig ikke for at spise med sammen med mine forældre. Det er også lige meget. Det er stort, at der ikke længere nødvendigvis skal gå lang tid mellem, at vi er sammen.
Han har stadig intet nævnt om det, vi snakkede om i juleferien om at være kærester eller bare bollevenner. Jeg antager, at det er fordi, han har det fint med, at det bare er et bollevenskab. Det er da også i orden, selvom jeg håbede på mere end det. Han giver mig stadig en helt anden følelse inden i, end de fleste andre gør.
Måske han kommer frem til at skifte mening, når vi nu kan ses lidt oftere. Hvis det altså bliver ved sådan.
I dag brugte vi det meste af tiden på at spille computerspil, da vi havde haft en 69’er i sengen. Det er første gang, vi har haft så lidt sex og ellers bare koncentreret os om noget andet. Måske kan det også hjælpe med at få ham til at skifte mening.