Mange gange kolde fødder

Jeg var lige blevet færdig med at skrive i dagbogen i går aftes, da der kom en besked på Grindr. Det var på min normale profil, hvor der intet står om BDSM og andre frække lege.

Afsenderen var en af de helt anonyme profiler uden hverken billede eller detaljer. Kun et enkelt bogstav i navnet. Det var allerede en ledetråd til, at jeg kunne vide, hvem det var, for det er det bogstav, han plejer at bruge. Det antog han også, at jeg kunne huske, for beskeden var blot “kan du huske mig?”

Jeg skriver med mange, men mit gæt var rigtigt. Han ville gerne mødes. Det har han også ønsket tre-fire gange tidligere. Hver gang med et ønske om at blive kneppet. Han ville måske også gerne overnatte, hvis det var i orden. Det har han også ønsket hver gang. Alle gangene har han dog fået kolde fødder, cirka når jeg var på vej afsted for at mødes med ham. Sidste gang det skete, var nok for et par måneder siden.

Jeg var frisk på at mødes. Vi har haft lange skriverier sammen flere gange, og han virker som en meget sød fyr. Han har også sendt billeder, og han er virkelig pæn.

Jeg tror ikke, han ved, at vi faktisk har mødt hinanden før. Ikke til noget frækt, men i en social sammenhæng. Det har han ikke nævnt i hvert fald. Jeg kan til gengæld sagtens huske ham, men jeg har også en god evne til at huske lækre fyre, jeg støder på. Jeg har dog ikke nævnt det for ham, da han ikke skal blive bekymret over, om nogen kommer til at vide noget.

Der var lange pauser mellem hans beskeder i går. Han var åbenbart til fest, men ville høre, om jeg måske kunne mødes, når han var færdig. Det lugtede allerede af, at det igen ikke var noget, der ville blive til noget. Jeg sad blot og læste, mens jeg nu og da svarede på beskeder fra ham.

Klokken blev et godt stykke efter midnat, og jeg var egentlig ved at overveje at gå i seng og skrive godnat til ham. Så skrev han, at han var på vej fra festen, men at han lige skulle hjem først for at gå i bad. Det var selvfølgelig også helt i orden, men jeg havde ikke de store forventninger til, at han faktisk ville mødes. Jeg gav ham dog en chance og læste lidt mere.

Faktisk forventede jeg ikke at høre mere fra ham, men til min store overraskelse skrev han en halv times tid senere. Han var kommet hjem og på vej i bad. Nu ville han gerne aftale, hvor vi kunne mødes.

Han bor cirka en halv kilometer fra mig. Det ved han jo ikke, at jeg ved. Jeg foreslog torvet for enden af hans gade. Det var han med på. Jeg benyttede hans badetid til også lige at tage et hurtigt brusebad, selvom det ikke var så længe siden, jeg havde taget et.

Han skrev også, da han var blevet færdig med at bade og var næsten klar. Vi aftalte at mødes tyve minutter senere på det aftalte sted. Jeg gik hjemmefra og var på stedet i god tid. Og ventede. Og ventede. Jeg ventede, til der var gået yderligere tyve minutter, inden jeg hørte fra ham.

Han var blevet nervøs og vidste ikke længere, om han turde. Jeg fortalte ham, at det var helt okay, og at vi bare kunne finde ud af noget en anden gang. Jeg begyndte at gå hjem. Jeg var nået næsten hjem, da han fortrød, at han havde fortrudt. Han ville høre, om jeg stadig ville mødes. Det ville jeg gerne, selvom det efterhånden var ved at være sent. Men nu var jeg jo blevet klar og var allerede uden for.

Det gentog sig en gang mere. Jeg ventede. Han fortrød. Jeg gik hjemad. Han fortrød, at han havde fortrudt.

Jeg fortalte ham igen, at det var helt okay og forståeligt, og at han var velkommen en anden gang. Jeg sagde også, at vi jo også bare kunne mødes og gå en tur og snakke. Så vi bare kunne møde hinanden, så noget af nervøsiteten var væk til en anden gang.

Det vidste han ikke lige helt, men efter lidt beskeder, blev han alligevel enig med sig selv om, at det ville han gerne. Jeg kom til at vente yderligere en halv time, hvor jeg fik gået en del frem og tilbage på torvet, inden jeg endelig kunne se en person komme gående ned ad hans gade.

En smule højere end mig. Smalt ansigt og smukt mørkt, pjusket hår. Jeg kender ikke hans alder præcist, men ud fra hvad jeg ved om ham, så er han vistnok et sted mellem 18 og 19.

Det er ingen overdrivelse, at han var meget nervøs. Det var meget tydeligt. Da vi havde hilst, spurgte jeg ham, om han ville gå eller sidde og snakke. Jeg pegede på en bænk på den anden side af gaden. Han valgte bænken, og vi satte os ned.

Som bukser havde han kun shorts på, hvilket er et lidt usædvanligt tøjvalg midt om natten på denne tid af året. Jeg spurgte ham, om han da ikke frøs, men det mente han ikke, at han gjorde.

Vi sad og småsnakkede nogle minutter. Ikke om noget særligt. Vi snakkede bare lidt om den fest, han havde været til. Han mente også, at han havde fået en del at drikke, men han følte sig frisk nu. Så spurgte han, hvor det var, jeg boede. Det fortalte jeg. Så spurgte han, om vi ikke bare kunne gå hjem til mig.

Nogle få minutter efter sad vi i sofaen i min stue. Jeg stillede et par colaer frem til os. Han virkede træt. Hverken påvirket eller beruset, men bare almindeligt træt efter en lang fredag og fest. Vi sad og småsnakkede lidt, men det var mest mig, der holdt samtalen i gang. Han sad bare og stenede lidt, mens han drak lidt af sin cola.

Vi sad med omtrent en armslængde mellem os. Han skulle selv have lov at lægge op til, hvad han nu havde lyst til. Jeg ville ikke presse noget ved at sidde tæt og kramme ham eller lignende. Efter lidt tid i sofaen lagde han sig pludseligt ned, så han lå med hovedet i mit skød. Halvt på siden og halvt på ryggen. Han kiggede op på mig og lod sin ene hånd glide ned over mit bryst og min mave. Han sluttede af med at pille lidt ved mine bukser i skridtet.

Det var helt tydeligt, at han havde stiv pik. Jeg lod min hånd glide op ad hans ene bare ben, op ad indersiden af låret og ind under hans shorts. Han havde ingen underbukser på. Kun de tynde træningsshorts, hvilket gjorde det til et endnu mere usædvanligt tøjvalg, men lige nu både praktisk og frækt. Jeg strøg kærligt op og ned ad undersiden af hans pik inde i shortsene.

Der gik nogle minutter, hvor han bare lå og virkede kælen. Så spurgte han, om vi ikke skulle gå i seng. Jeg ledte ham med oven på til soveværelset, hvor han med det samme smed sin t-shirt og sokker og lagde sig på siden midt i sengen. Han smilede en lille smule op til mig i halvmørket.

Han er meget slank, tæt på tynd, og han så meget lang ud, som han bare lå dér og lagde lidt op til kæleri, mens han strakte sig lidt. Han ville gerne, at vi skulle ligge i ske. Jeg tog også mit tøj af på nær mine tights, inden jeg lagde mig bag ham som store ske med armen rundt om hans mave.

Min pik var selvfølgelig helt stiv, og naturligvis kunne han mærke den mod sine balder. Da vi havde ligget helt stille i ske et stykke tid, rakte han bagud og begyndte at mærke på min pik uden på underbukserne. Jeg flyttede også min hånd, så jeg kunne klemme på hans pik gennem shortsene, mens jeg kyssede ham lidt i nakken.

Vi lå sådan nogle øjeblikke. Så lagde han sig om på ryggen og førte min hånd ned mellem sine ben. Jeg mærkede lidt op og ned ad hans pik gennem shortsene. Så satte jeg mig op og trak hans shorts af. Han løftede selv bagdelen, så jeg kunne trække dem af. Jeg spredte hans ben, så jeg kunne være mellem dem. Det var ikke et støn. Nærmere et langt suk, da jeg bøjede mig forover og lukkede læberne om hans pik og lod den glide helt ind bagerst i munden.

Han er meget veludrustet. Mere, end jeg havde forventet af en så lang og ranglet fyr. Hans pik er længere end min. Forhuden var gledet helt tilbage, og pikhovedet føltes helt udspændt. Det lød også til at være følsomt. Han stønnede, når jeg lod tungen glide rundt om det. Jeg kørte også tungespidsen flere gange rundt i kanten mellem pikhovedet og skaftet, hvor han lød til at være endnu mere følsom.

Jeg slikkede langsomt ned ad skaftet og ned omkring hans kugler. Han virkede nybarberet, og der var kun få stubbe at mærke. Jeg behøvede ikke engang bede ham om at løfte røven. Han tog selv fat under sine knæ og holdt dem op mod brystet, så jeg kunne komme til. Jeg slikkede og kyssede grundigt ned bag hans kugler og lod tungen glide videre ned mellem hans balder.

Han stønnede højlydt, da jeg begyndte at slikke omkring hullet. Jeg nøjedes ikke med at slikke. Jeg næsten gnavede mellem hans balder, og jeg pressede tungen så meget ind i hans hul, som jeg kunne. Han var helt glat bagi, og han vrikkede lidt med røven, mens han fortsatte med at stønne af min behandling.

Jeg bevægede mig langsomt tilbage op ad hans kugler og op ad skaftet. Han lagde sine ben ned igen, og lod mig sutte ordentligt på sin pik. Jeg masserede ham lidt med et par fingre i mellemkødet og ned omkring hullet, mens jeg suttede uafbrudt på pikken. Skiftevis i hele dens længde, og så med leg med tungen omkring pikhovedet.

Han holdt ud længe, mens jeg kunne høre hans vejrtrækning blive hurtigere og hurtigere. Jeg suttede også mere intenst i takt med hans tiltagende begejstring. Pludselig gik det stærkt. Han stønnede ikke højlydt, men kom bare med lange dybe vejrtrækninger helt nede fra bunden af lungerne. Så kom hans udløsning i munden på mig. Mange, lange sprøjt, mens han fortsatte med tunge åndedrag og sitrede i kroppen. Til sidst slappede han helt af i kroppen og lå bare og trak vejret som efter en løbetur.

Jeg blev liggende med hans pik i munden, indtil den blev mindre stiv. Den blev ikke helt slap, men slap nok til, at forhuden gled frem igen. Jeg klemte de sidste par dråber ud af den og slikkede dem af spidsen. Så lagde jeg mig op ved siden af ham igen.

Han lå helt stille et stykke tid, mens vejrtrækningen blev normal igen. Ingen af os sagde noget imens. Til sidst lagde han sig bare om på siden igen, og jeg lagde mig igen bag ham som store ske. Jeg havde meget lyst til at kneppe ham. Eller i det mindste bare blive suttet eller spillet af af ham. Men han skulle selv tage initiativet. Jeg ville ikke presse ham til noget.

Vi lå sådan i nok en halv times tid, tror jeg. Jeg troede, han ville falde i søvn. Jeg var i hvert fald også selv lige ved det. Pludselig satte han sig dog op og sagde, at han ville hjem. Han fortsatte med det samme med at sige, at det ikke havde noget med mig at gøre, men at han bare gerne ville hjem og sove nu.

Det var selvfølgelig helt i orden, selvom jeg da gerne ville have, at han var blevet. Også selvom vi ikke skulle lave noget. Han fik hurtigt sit tøj på, og jeg fulgte med ham ned i entreen, hvor han fik sine sko og sin jakke på. Jeg spurgte, om han gerne ville have, at jeg gik med. Det kunne jo være, han ikke følte sig så tryg i gaderne midt om natten. Det havde han dog ikke brug for. Han gav et kram og et lille kys på kinden. Så var han ude ad døren.

Jeg sov længe i dag. Det er ikke mere end et par timer siden, jeg stod op. Klokken var blevet over seks, inden jeg kom i seng igen og faldt i søvn efter hans besøg. Han har ikke været online på Grindr, siden vi mødtes. Han sover sikkert også endnu. Jeg håber at høre fra ham. Bare for at høre, at han er okay. Det er han sikkert. Jeg tror, det bare var en forsinket omgang orgasmeskam, der kom over ham, da vi lå sammen bagefter. Den slags går altid over igen. Jeg håber, han har lyst til at mødes igen engang.

Nu må jeg også hellere se at komme i gang med lørdagen.