Mit liv kan siges at bestå af tre cirkler – sandsynligvis som for de fleste andre.
Den ene er mit daglige liv, hvor jeg arbejder, er chef, deltager i netværk og foreninger. Det er også denne cirkel, hvor jeg er familie, ven med mange mennesker, er nabo og i det hele taget borger i min hjemby, hvor jeg har en stor omgangskreds. I den cirkel er det ret ligegyldigt, at jeg er homoseksuel. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er det, men det er ikke min identitet. Min identitet er derimod alle de egenskaber og kvalifikationer, som jeg bringer som menneske og fagperson til mine relationer med andre.
Den anden cirkel er mit privatliv. Det er livet derhjemme, og det er alle de nære venner. Her er det måske mere betydende, at jeg er homoseksuel. Ikke mindst fordi en del – men naturligvis langt fra alle – af de nære venner er blevet det, fordi jeg er homoseksuel og har været åben omkring det. De er blevet fortrolige og i nogle tilfælde så nære venner, at vi også har eller har haft et fælles seksualliv.
Den tredje cirkel er så netop det intime og seksuallivet, der også inkluderer mit liv med bondage og fetishlege. Ikke alle i mit seksualliv deler den interesse i samme grad, naturligvis, men alle har jo et eller andet seksualliv. Om ikke med andre, så i hvert fald alene.
Cirklerne har indbyrdes overlap, og selvfølgelig er der også en lille fællesmængde, hvor de alle tre har et sammenfald.
Gennem årene er det indbyrdes overlap blevet større og større. Det er jo nok meget naturligt. Flere fra mit daglige liv ved godt, at jeg er homoseksuel. Sådan er det, når man ikke er direkte hemmelighedsfuld omkring det. Flere fra den private cirkel kender også til mit seksualliv. Ikke mindst fordi jeg ikke er bange for at være et fortroligt øre, som man kan drøfte hvad som helst med.
De forskellige cirkler skal have deres eget liv. Mit seksualliv har intet med mit arbejdsliv eller mit foreningsliv at gøre, og vi skal da heller ikke have sex, bare fordi vi er gode venner. Men jeg er heller ikke bange for at være den, jeg er. Jeg står fuldstændigt ved alle dele af mig selv. Derfor er jeg heller ikke bekymret, når der en gang imellem sker spring mellem cirklerne. Det er sket en del gange i tidens løb – specielt fordi jeg ikke er bange for at lade det ske.
Det er også præcis sådan et spring, jeg igen har oplevet i løbet af de sidste par måneder.
I min virksomhed har jeg været i gang med at få renoveret nogle bygninger før sommerferien. I den forbindelse skulle der blandt andet laves masser af kabeltrækning og installationer til strøm og netværk. Det blev lavet af min sædvanlige leverandør af den slags, men på grund af mange projekter, så var de to mand på arbejde om aftenen, hvor jeg også selv sad og arbejdede flere aftener. Jeg tror, de var der nærmest hver aften i tre uger.
Den ene var en ung lærling. I starten var han yderst genert, og han turde nærmest slet ikke se på mig. Sådan nogle kunder, og især deres chefer, er jo lidt farlige, når man er helt grøn i faget. Hans makker er det stik modsatte og meget snakkesalig.
Stille og roligt, mens han stod på stiger og kravlede over lofter, tøede han dog en smule op gennem smalltalk, når jeg kom forbi. Han begyndte endda selv at snakke lidt om, hvad han havde lavet i weekenden og den slags.
En aften arbejdede han der alene nogle timer. Jeg spurgte, om han ikke ville have noget aftensmad. Det takkede han nej til. Jeg bestilte dog alligevel pizza til os begge, og det så bestemt heller ikke ud til, at han havde noget imod det, da de stod på bordet. Til trods for at være en lang pind så inhalerede han både pizza og cola på ingen tid, hvor vi også fik snakket lidt mere.
Han spurgte undervejs til, om jeg havde kone og børn. Jeg svarede, at jeg er homoseksuel og ikke har nogen fast partner. Nogle kan med rette blive lidt befippede over sådan et for dem uventet svar. Det gjorde han dog slet ikke. Lidt overraskende spurgte han uden at blinke lidt mere om, hvordan det er at være homoseksuel. Han mente spørgsmålet som hvordan det er at leve som homoseksuel, og det fik vi så en lille snak omkring. Så meget som man nu kan nå i løbet af en kort spisepause.
Vi småsnakkede lidt mere nogle af de efterfølgende aftener. Når hans makker ikke lige var der, kunne jeg godt fornemme, at hans snak nærmede sig det med det homoseksuelle. Ikke sådan helt åbenlyst og direkte, men alligevel. Der var helt tydeligt en særlig interesse for emnet, men det spurgte jeg dog ikke til. Det skulle han selv have lov at komme frem til, hvis han ville.
Det skete dog ikke. De fik arbejdet gjort færdigt, og så så jeg ikke mere til ham.
Indtil en aften for et par uger siden, hvor der kom en venneanmodning på Facebook. Ret anonym profil, når man ikke var venner på forhånd. Ud fra fornavnet kunne jeg dog godt lægge to og to sammen. En søgning fik også bekræftet, at efternavnet matchede en lærling, vi havde udleveret en nøglebrik til.
Så fulgte der flere aftener med en del skrivning på Messenger. Noget af det var bare helt uskyldig smalltalk. Der var dog også nogle tanker blandt hans beskeder, der gjorde det helt tydeligt, at han havde brug for nogen at snakke med. Især da vi skrev lidt sammen i weekenden. Jeg foreslog, at han da kunne komme på besøg til spisning en dag, hvis han havde lyst. Så kunne vi bedre få snakket ordentligt om hans bekymringer. Det havde han, og han var frisk på at ses allerede efter weekenden, hvor han også skulle tilbage på arbejde efter sommerferie.
Det var i dag, han kom på besøg. Han har ikke adgang til bil, så jeg havde tilbudt at tage ham med hjem efter arbejde. Jeg kørte tidligt, da jeg så kunne samle ham op allerede klokken tre, hvor han var færdig med at arbejde. Trafikken var nådig i dag, så vi var hjemme hos mig allerede lidt i fire.
Han havde det fint med at overnatte, da det er lidt langt at køre ham hjem igen sidst på aftenen. Jeg har bare lovet, at jeg nok skal tage ham med tilbage meget tidligt i morgen, så han kan møde på arbejde som normalt.
Han er gået i seng i et af gæsteværelserne. Han lod døren stå på klem, da han gik derind efter sit aftenbad. Han lød til at sove, da jeg gik forbi for lidt siden.
Det har været en temmelig bevægende aften, så jeg kan også godt forstå, hvis han er træt. Han fik sagt det, jeg havde en mistanke om, at han havde brug for at betro sig til nogen om. At han er homoseksuel. Eller at han i hvert fald er ret sikker på, at han er homoseksuel. Lige nu er jeg den eneste i hele hans verden, der er blevet indviet i dén dybe hemmelighed. Han kunne næsten ikke få det sagt, og da han endelig gjorde det, brød han fuldstændigt sammen i sofaen. På den gode måde, for det var helt tydeligt af lettelse. Det burde være sket for længe siden og nok sammen med andre, der er tættere på ham end mig. Men nu skete det her, og det var uden tvivl rigtigt godt for ham.
Stort spring mellem cirklerne. Fra cirklen med arbejde og direkte ind i den private cirkel, hvor man kan dele dybe hemmeligheder. Også en smule videre ned i cirklen med det intime og seksuallivet. Ikke at vi har haft sex. Det er ikke derfor, han er her. Men han endte med at sætte sig på skødet af mig, mens han græd, og vi sad og krammede mindst en halv times tid, indtil han kom nogenlunde til hægterne igen. Vi fik også snakket en lille smule om seksualliv som homoseksuel. Der er stadig meget, han lige skal bearbejde.
Nu vil jeg lægge mig til at sove, så vi kan køre før klokken seks i morgen tidlig.