Hvis du vil vide lidt mere om mig, har jeg her skrevet et lidt længere resumé. Det kan du sagtens hoppe over. Det er ikke særligt spændende, men det er heller ikke ulækkert selvretfærdigt.
Jeg hedder Noah, og jeg er i dag 48 år.
Jeg er homoseksuel. Født i midten af halvfjerdserne og vokset op i en tid, hvor det stadig var noget, man holdt lidt for sig selv. Det har ikke været nogen stor hemmelighed for mig at være homoseksuel, men det er heller ikke noget, jeg har haft noget behov for at reklamere med. Det er det stadig ikke. Der er ikke noget tidspunkt i livet, hvor jeg pludselig er sprunget ud for resten af verden. Jeg har bare været homo, og dem, der vidste det, vidste det. No big deal. Who cares.
Jeg ved nu, at jeg har været tiltrukket af samme køn, fra jeg var omkring 9 år gammel. Sikkert også tidligere, men det var fra det tidspunkt, jeg ved med sikkerhed, at fantasierne om andre drenge havde et formål om aftenen, når jeg lå i min seng.
Det var dog først, da jeg var 12-13 år, at jeg langsomt begyndte at forstå, hvordan det i virkeligheden hang sammen. Det var også her, jeg begyndte at forstå, at der var andre, der havde det på samme måde. Og at det havde et navn. Bøsse. Det var også her, jeg for alvor begyndte at blive en eftertænksom fyr, som skrev dagbog i hemmelighed om alle de mange følelser og tanker, jeg havde.
Jeg havde min seksuelle debut som 14-årig sammen med en anden dreng. Det var rigtigt dejligt, og det tog hurtigt fart i de følgende år.
Jeg havde et meget frit liv som stor teenager. Jeg voksede op i gode, trygge rammer, og jeg var gennemgående en ordentlig og pligtopfyldende fyr. Mine forældre havde derfor også stor tillid til mig. De var der altid i hverdagen, men de var væk de fleste weekender af året for at passe deres firma. Derfor havde jeg ofte huset for mig selv, da mine ældre brødre også var flyttet hjemmefra. Det giver nogle muligheder, når man skal have tiden til at gå i weekenden.
Der var intet tidspunkt, hvor jeg sprang ud for mine forældre. Den snak havde vi aldrig. Det var stadig en anden tid. De vidste det bare. Jeg vidste i underbevidstheden, at de vidste det. Det var okay for dem, og jeg har aldrig følt, at de var skuffede over noget. Ligesom de ikke snakkede om deres seksualliv, så snakkede jeg heller ikke om mit. De accepterede og respekterede, at når døren var låst til mit soveværelse, så var jeg nok i gang med den private del af mit liv. Senere har jeg fundet ud af, at de også godt vidste, at jeg ikke ligefrem kedede mig, når de ikke kiggede.
Lysten til dominanslege var der tidligt. Faktisk var det også en lille del af mine tidligste onanifantasier, men det var først lidt senere, at det gik op for mig, hvad det egentlig var.
Allerede som 15-årig var dominans- og bondagelegene en mere udpræget og hyppig del af mit sexliv. Det blev en meget stor del af mit sexliv, da jeg lige efter gymnasiet flyttede i min egen lejlighed. Det var nærmest tilfældigheder, der gjorde, at jeg pludselig havde alle muligheder. Jeg fik uventet en stor samling sexlegetøj af en ven, som jeg havde leget meget sammen med. Næsten samtidigt fandt jeg ud af, at kælderen til min nye lejlighed var det ideelle sted at lege. Så tog det virkelig fart.
Fart er måske et nøgleord for mit liv. Der har altid været fart på. Lige siden jeg forlod gymnasiet, har jeg tjent gode penge, så jeg kunne leve livet, som jeg ønskede. Jeg har været dygtig, flittig og nogle gange heldig, så jeg har faktisk været økonomisk uafhængig i mange år nu. Jeg har også kunnet tilrettelægge min hverdag stort set, som jeg har haft lyst til. Jeg arbejder stadig meget, men det er kun af lyst.
Jeg har altid været meget nysgerrig efter at afprøve nye ting i mit sexliv. Der er mange ting, jeg ikke kan lide, men jeg er generelt meget alsidig. Selv i dag afprøver jeg stadig nye ting, selvom det naturligvis efterhånden er begrænset, hvad jeg ikke allerede har prøvet.
Jeg er ikke særligt meget sadist. Det kan være frækt at give lidt smæk og andre ting på det niveau, men sadismen er ikke min favorit. Det er mere dominans-, bondage- og fetishlegene, jeg kan lide. Og kun når de kan være naturlige for mig. Klichéfyldte rollelege er nemlig heller ikke lige mig. Overordnet er jeg en dominerende pleaser. Det skal være hyggeligt, sjovt og dejligt for alle, og grænseoverskridelserne skal være inden for rammerne af det aftalte. Måske lige på kanten, så der også bliver rykket lidt ved grænserne. Så er det ideelt.
Måske er det fordi, jeg kender mig selv så godt, at jeg også er god til mennesker. Måske hænger det omvendt sammen. Det kan jeg ikke sige med sikkerhed. God til mennesker er jeg i hvert fald. Jeg kan uden problemer snakke om alt med hvem som helst. Jeg ved, at jeg af de fleste anses for hyggelig, sjov, festlig og ikke mindst tillidsvækkende.
At være tillidsvækkende er måske min stærkeste egenskab. Det er også den, der har gjort, at jeg hyppigt har været den nødvendige samtalepartner for fyre, der har været usikre på deres seksualitet og har ledt efter nogen at snakke med. Jeg kan snakke direkte og uhindret om alt det hemmelige uden så meget som at blinke. Der har været rigtigt mange, lange snakke i min sofa gennem årene med fyre, der blot havde brug for en lang, fortrolig og fordomsfri snak.
Tilliden er også årsagen til, at jeg for rigtigt mange fyre har været det rette sted at gå hen for den rette introduktion. Til første sex i det hele taget, til første sex med fyre, eller til første sex i BDSM-verdenen. Uanset om det har været homofyre, heterofyre eller fyre, der endnu ikke vidste, om de var det ene eller det andet, eller et sted midt imellem.
Siden mine egne tyvere har jeg seksuelt næsten kun været sammen med fyre i tyverne. Det er ikke en seksuel præference. Jeg kan også tænde helt vildt på fyre omkring min egen alder. Men fyre i tyverne har den her store eventyrlyst, som hos de fleste går en smule tabt, når de bliver lidt ældre. Unge fyre har også en enorm energi og oftest også en meget større lyst til sex end ældre fyre. Og så virker det hele bare stadigvæk hos dem. De er oftest endda stadig stive det meste af døgnet, som jeg også selv var.
Min egen lyst til sex er også stor. Det har den altid været. Da min sexlyst peakede, kunne jeg sagtens få orgasme 10-12 gange på en dag. På særligt gode dage endda lidt mere, hvis jeg var sammen med en lækker fyr. Og mit peak var meget langt. I dag er det aftaget, men jeg kan stadig sagtens få orgasme fire-fem gange på en dag uden at få en hjerneblødning eller få krampe i noget.
Der er gået mere end tre årtier siden min sexdebut. Jeg ved naturligvis ikke præcis, hvor mange fyre, jeg har været sammen med. Min private dagbog kan nok give mig et godt hint, men jeg har altså ikke talt efter. At det er mere end tusinde fyre, er dog hævet over enhver tvivl.
Nogle har jeg været sammen med en enkelt gang. Andre et par gange. Størstedelen lidt flere gange. En mindre del rigtigt mange gange gennem flere år.
Det vil nok lyde helt surrealistisk for de fleste. Måske endda som løgn. Andre vil mene, at det jo er helt vildt afskyeligt at have haft sex med så mange forskellige. Men hvorfor? Vi har været to fyre, der helt frivilligt har haft nogle hyggelige, intime timer sammen, hvor mindst den ene med sikkerhed har lært lidt mere om sig selv. Hvad er der egentlig galt i det?
Jeg har aldrig taget imod penge eller gaver for sex. Jeg har heller aldrig ladet det gå den anden vej. Tanken alene er det største turn-off, jeg kan komme på.
Faktisk har jeg altid været meget kritisk omkring, hvem jeg ville mødes med. Gennem mine voksne år fik jeg ofte 20-30 tilbud om dagen på datingsites, primært boyfriend.dk men også til dels Grindr. Men jeg er meget kræsen. Jeg vil kun mødes med personer, der siger mig noget. Nogle, der føles oprigtigt godt i både maven og hjertet. Fyre med ret meget mellem ørerne. Fyre med humor. Fyre, der virker til at være i god balance i livet, også selvom de måske ikke har fået udforsket alle nuancer af seksuelle muligheder endnu.
Jeg har mødtes med ganske få procent af dem, der har henvendt sig. Min kritiske sans har været temmelig god. Mængden af tvivlsomme møder har været til at overse. Jeg er blevet brændt af en del gange, når fyre har fået kolde fødder i sidste øjeblik, men sjovt nok er de næsten altid dukket op igen senere i livet, når modet var der. Antallet af fyre, hvor jeg har taget fejl af deres karakter, kan jeg tælle på ret få fingre.
Til trods for, at der har ligget en del mere end tusinde pikke i min seng, så har jeg aldrig haft en sexsygdom. Det taler for, at min kritiske sans har været ret okay. Ingen klamme, ulækre fyre, som boller med hvem som helst.
Selvom der har været mange forskellige fyre gennem mit liv, så er de ikke glemt. Jeg vil vove at påstå, at jeg stadig husker hver eneste af dem, selvom det måske kun blev til en enkelt hyggelig aften sammen. Det er jeg ret sikker på.
Jeg er også stadig i kontakt med mange af dem. På snap, telefon, SMS, email, whatsapp, eller hvad der nu ellers er af muligheder. Nogle hyppigt, andre en gang imellem, og andre igen sjældent. De er blevet venner. Sandsynligvis hemmelige venner. Men i hvert fald på et eller andet niveau soul mates, som man har delt en lille del af livet og sine hemmeligheder med. Så er det da ret dejligt, at man stadig kan være en fortrolig person 10-15-20 år senere, når der er et eller andet, de gerne vil snakke om. Eller bare vil sige hej. Så har jeg gjort et eller andet, der gjorde en forskel.
Det lyder måske alt sammen som et bekymringsfrit liv fyldt med sex og fest. Det har måske nok indeholdt meget sex, mange fester og mange hyggelige timer, men det har også været et ganske normalt liv ved siden af. Med familie, med mange venner, med aktiv deltagelse i det lokale foreningsliv, med helt normale, sociale aktiviteter og med mange kreative interesser, som jeg også har fået tiden til at gå med. Hvis jeg da ikke lige har siddet og fedet den i sofaen med en bog, en podcast eller en film. På de fleste måder er jeg bare som alle mulige andre.
Der har også været dage, hvor det hele bare har været gråt og trist. Hvor der er blevet grædt, hvor det hele har været noget lort, hvor maden er brændt på, eller folk har været nogle idioter. Den slags dage, hvor man bare havde brug for at kramme med dem, man holder allermest af. Selvfølgelig har der været følelsesmæssige op- og nedture. Man er næppe et rigtigt menneske uden. Den slags dage findes også i min dagbog.
Selvfølgelig har jeg været forelsket. Man kan ikke være så tæt og så intim med så mange, uden at det også medfører et både stærkt vibrerende og bristet hjerte nu og da. Selvfølgelig har der også været kærester undervejs. Jeg har da været smaskforelsket i de sødeste fyre på Jorden. Jeg har også lagt øre til mange tragedier. Jeg har også risikeret både liv og førlighed, når jeg hjalp fyre, der var begravet i lort til halsen. På en eller anden måde mærker man også livet allermest, når man møder ekstremerne i det. Uanset om det er ens egne, eller de tilhører nogle, man holder af.
Værst af alt er, at jeg desværre også har måttet tage afsked med en del gennem årene fordi, de er døde. Nogle af helt naturlige men alt for tidlige årsager. Nogle i tragiske ulykker. Desværre også nogle stykker, der bar på for mørke hemmeligheder i livet til at de kunne være i det, og endte med at tage deres eget liv. Under alle omstændigheder er det hårdt for hjertet at sige farvel. Ikke mindst, når man er den eneste, der kendte de mest private hemmeligheder, men var så hemmelig en ven, at jeg ikke kunne deltage i den sidste afsked.
Nu er jeg stoppet med de mange møder og legeaftaler. Jeg har fået mig en kæreste, som jeg gerne vil dele resten af livet med. Kun med ham. Han er alt, hvad jeg kunne drømme om. Han kender min fortid, og jeg står også fuldstændigt ved, hvem jeg engang har været. Derfor tør jeg også godt offentliggøre dele af min dagbog fra de mange foregående år. År, hvor jeg ikke kun var BDSM-kongen, men også blot var Noah på eventyr. På eventyr er jeg nok resten af livet, men nu er det på en ganske anden måde.