Jeg er Noah.
I mange år har jeg været kendt som BDSM-kongen i homomiljøet. Måske er du stødt på mig på boyfriend.dk, på Grindr eller lignende steder.
Herunder kan du læse lidt mere om baggrunden for dagbogen. Du kan også læse lidt “Mere om mig“, hvis du keder dig.
Jeg har altid godt kunnet lide at skrive. Jeg havde tidligt både et meget formfuldendt sprog og evnen til at sætte det på skrift. Jeg skrev de første små noveller i hånden, allerede da jeg var 9 år.
Jeg har skrevet dagbog, siden jeg var 13. Ikke hver evig eneste dag, men mange af dem. Tusindvis af sider. Om mit liv generelt, om dagens oplevelser, om mit liv som homoseksuel, om kærlighed og om mit sexliv. At bruge en times tid hver dag på at skrive om dagen var på en eller anden måde min egen terapi. Det var sådan, jeg lærte at forstå og reflektere over mig selv.
Siden jeg var 15 år, har jeg udgivet dele af min dagbog forskellige steder. I nogle fora på BBS’er, en nyhedsgruppe i de tidlige usenetdage, gennem en mailingliste, på Myspace, på reddit, på boyfriend.dk af nogle omgange, og et par andre steder. Det var særligt de dele af mine dagbøger, der handlede om mine oplevelser sammen med andre fyre. Især når de handlede om vores fælles interesse for BDSM.
Formålet med at udgive dem var i starten ganske enkelt at dele mine tanker og bekymringer med andre. Dengang kunne man ikke bare lige snakke om sin seksualitet. Specielt ikke, når den afveg fra flertallet. Senere blev formålet i højere grad at oplyse og inspirere andre. Da blev formålet også at aftabuisere. Både når det handlede om livet som homoseksuel, men også når det handlede om den stadig meget tabubelagte interesse for BDSM. Vi er jo mange, mange flere med den interesse, end de fleste tror, og har helt sikkert været det lige så længe, der har været mennesker til.
Det er naturligvis ikke min dagbog i sin rå form, jeg har udgivet. Den giver ikke så meget mening for andre end mig, og den er naturligvis meget personlig. Det, jeg har udgivet, er derimod dagbogsindlæg i redigeret form. Af dage og oplevelser, som det måske kunne give mening for andre at læse.
De blev for det meste skrevet, så hvert indlæg kunne læses som en lille historie for sig selv uden at kende hele forhistorien. Det kan også være en samlet beretning af flere dages begivenheder, for eksempel når jeg havde været sammen med en fyr hen over en weekend eller ferie.
Der er selvfølgelig også mange dage og begivenheder i mit liv, der aldrig er blevet til udgivne dagbogsindlæg. Det er næppe særligt interessant for andre at læse om hver eneste lille bekymring eller succes, hver eneste lille kærestesorg eller hvert eneste blowjob og hyggeknald, der har været i mit liv. Så ville det blive ubegribeligt langt og ensformigt. Jeg håber og tror, at jeg i tidens løb har været rimeligt god til kun at udgive de dele af min personlige dagbog, som kan give en meningsfuld indsigt eller inspiration for andre.
Det er blevet tiltagende klart for mig, at jeg jo faktisk har haft et meget begivenhedsrigt og farverigt liv. Nogle vil måske endda kalde det eventyrligt. Og det er sandt, at der har været både sjove, forunderlige og skræmmende eventyr undervejs.
Det er også gennem især de senere år gået op for mig, hvor mange der har fundet det interessant nok til at læse med om. En del flere end jeg troede. Jeg ved også, at mange har fundet mening og forståelse af dem selv gennem mine beretninger om mine egne oplevelser, tanker og refleksioner.
På dette site vil jeg derfor samle alle mine udgivne dagbogsindlæg fra alle årene. Jeg vil også inkludere nogle af de dagbogssider, som indtil nu er forblevet i mine helt private dagbøger. Måske fordi jeg ikke havde tid til at gøre dem til udgivelser dengang. Måske fordi jeg mente, at de ikke bidrog med noget til helheden. Men det gør de jo. For de fortæller jo en del af historien om, hvordan jeg har udviklet mig fra en splejset ung mand med sexfantasier til at være en person, man søger råd og oplevelser hos.
Det er jo blevet til en hel bog. En stor bog endda. Jeg har ikke fuldstændigt tal på de udgivne dagbogsindlæg, jeg har skrevet i tidens løb. Mere end to tusinde i hvert fald ved en hurtig optælling. Svarende til mange tusinde A4-siders tekst. Med de andre relevante dagbogssider kan jeg sikkert lægge tusind dagbogsfortællinger mere oven i.
Det vil tage mig meget lang tid at genudgive dem alle. Især når jeg også gerne vil ensrette deres form og stil lidt. De kommer derfor ikke i kronologisk rækkefølge, da det ellers vil blive lidt for kedeligt for mig at redigere. Jeg vil drypvis udgive dem fra både de tidligste år, fra de seneste år og fra alle de mellemliggende. Ét indlæg ad gangen.
Det kommer nok til at tage ti år, tror jeg, inden jeg har haft tid til at redigere de mere end 3.000 dagbogsindlæg, der skal inkluderes i denne bog om mit liv. Som nævnt, så kan det meste sagtens læses hver for sig. Om det så er interessant, vil jeg overlade til dig at bedømme.
Da mine udgivne dagbøger er skrevet over næsten 40 år, har de gennem tiden haft lidt forskellig form og stil. Jeg skriver mere læseværdigt i dag, end jeg gjorde, da jeg var teenager. Med genudgivelsen på dette site vil jeg benytte lejligheden til at få skrivestilen opdateret og ensrettet en smule. Især i de ældste indlæg. Jeg er også blevet bedre til at sætte kommaer 😀
Der er også ting, jeg ikke kendte betegnelserne for i mine tidligste år som homoseksuel. Eller hvor betegnelserne måske bare ikke rigtigt var nået til en by i provinsen endnu. For eksempel top, bottom og vers – eller twink for den sags skyld. Jeg vidste heller ikke lige, at det hed missionærstilling. Det samme med en masse betegnelser fra BDSM-verdenen, for eksempel for lege og legetøj. Det er noget af det, jeg retter lidt til i genudgivelsen, så det ikke lyder som tekster skrevet af en uoplyst provinsdreng i en alt for fjern fortid.
De fleste af mine dagbogsindlæg handler ikke kun om mig. De handler lige så meget om personer, jeg har mødt i mit liv. Det er rigtigt mange mennesker. Personer, jeg har været sammen med og delt oplevelser med. Oftest også sexoplevelser. Hyppigt i form af BDSM og andre lege, men ikke kun det.
Indlæggene er naturligvis både meget personlige og meget intime. Også for de andre deltagere.
Alle personer i mine dagbøger er skrevet med alias; fiktive navne. Det er de også i mine personlige dagbøger. Det ville være et meget stort tillidsbrud, hvis personer stod omtalt med deres rigtige navne. Tænk nu, hvis nogen dengang havde fået fat i de disketter, som min personlige dagbog lå på. Det ville nærmest have været en katastrofe, hvis deres rigtige navne stod der. Jeg ville ikke have kunnet leve med sådan et tillidsbrud over for de personer, der havde betroet mig noget meget intimt, som de naturligvis var yderst diskrete omkring og sikkert stadig er.
Kun jeg ved, hvem personerne i virkeligheden er. For at understrege at det er aliasser, vil du i alle indlæg se, at første gang en person nævnes ved navn, står navnet i anførselstegn.
I de ældste dele af mine personlige dagbøger og udgivne beretninger fik personerne ofte slet ikke et alias. De var bare „han‟. Nogle gange fik de det bagudrettet, når en person pludselig viste sig at blive en hyppig gæst, og et alias gjorde det lidt nemmere for mig selv at skille dem fra hinanden i mine mange dagbogstekster.
Her i de genudgivne udgaver har jeg tildelt aliasser til flere af dem for at give konsistens og sammenhæng med senere beretninger, hvor de optræder igen. Derfor er aliasserne nogle gange også lidt mere nutidige end den tid, som beretningerne stammer fra. Og hvem gider også helt ærligt at læse om sexlege med Johnny? 😉
Mine mange bekendtskabers privatliv og fortsatte anonymitet ligger mig som nævnt meget på sinde. Derfor har jeg også nogle steder justeret små detaljer fra virkeligheden, eller simpelthen helt udeladt dem med vilje. Det gjorde jeg også i de gamle udgivelser.
Jeg fortæller ikke præcis, hvilke dele af byen, jeg har boet i, hvilken skole eller gymnasie, jeg gik på, eller hvor jeg har arbejdet. Det samme gælder for steder, vi mødtes, eller steder, hvor vi var sammen. Jeg har for eksempel med vilje fjernet alle referencer til, hvad det var for en tankstation, jeg ofte brugte som første mødested med nye fyre. Eller hvad det var for et sted, hvor man her i byen kunne finde fyre til tilfældige møder. De nye ejere af mit barndomshjem skal heller ikke se deres hjem hængt ud som et sted, hvor liderlige knægte har knaldet på nærmest hver eneste tilgængelige overflade. Det skal den nuværende ejer af det første sted, hvor jeg havde en sexlegeplads i kælderen, heller ikke.
Det kan også være forskellige særlige detaljer om personerne, jeg har udeladt eller ændret lidt. Nogle gange også om mig selv.
Alt sammen for at være fuldstændigt sikker på, at ingen på nogen måde nogensinde kan identificeres. Heller ikke selvom man måske kender dem. Heller ikke selvom man måske var helt det samme sted på samme tidspunkt, som vi var. Jeg skulle dengang heller ikke på nogen måde risikere, at der lige pludselig var nogle gamle creepers, der ville forsøge at opsøge mig fysisk. Der er mange skøre mennesker i denne verden – både dengang og nu.
Jeg håber, mine dagbogsindlæg kan give dig ny mening og forståelse for dig selv. Eller at de i det mindste kan give dig lidt mere forståelse for os, der er homoseksuelle eller har lyst til BDSM-lege.
Jeg er ikke længere åben for legeaftaler, men du må gerne skrive til mig gennem kontaktsiden, hvis du har kommentarer eller spørgsmål, jeg måske kan hjælpe med at besvare.
God læselyst.
Kærlig hilsen,
Noah